Prucaloprid/Resolor bruges til behandling af kronisk forstoppelse, hvor traditionelle afføringsmidler ikke har tilstrækkelig effekt.
Forbered dig til behandlingen
Nogle patienter har brug for en udtømning med et tarmrensende middel før start med medicinen, mens andre kan starte med det samme. Du aftaler nærmere sammen med din læge.
Om behandlingen
Tabletten kan tages når som helst på dagen og skal synkes hel.
Vi anbefaler, at tabletten tages inden, du går i seng, så eventuelle bivirkninger soves væk.
Dosis afhænger af din alder og aftales sammen med din læge.
Sådan virker medicinen
På den måde hjælper medicinen til, at din afføring drives frem i tarmen.
Medicinen helbreder ikke kronisk forstoppelse, men den behandler symptomerne.
Risici og bivirkninger
Bivirkninger kan vise sig som utilpashed, hovedpine, mavesmerter og muskel- og ledsmerter. Det skyldes ofte, at tarmen skal til at bevæge sig. Da tarmen er en muskel bliver den øm. Det er helt ufarligt.
Hvis bivirkningerne bliver værre, skal du kontakte klinikken, så vi kan drøfte den videre behandling. Hvis de fortsætter efter 1 uge, skal du stoppe behandlingen.
Læs i øvrigt en komplet liste over bivirkninger på indlægssedlen i pakken med medicinen.
Vær opmærksom på
Du bør ikke tage Prucaloprid/Resolor, hvis du gradvid eller ammer.
Videre forløb
Effekten af behandling indtræder efter 4 ugers og varer så længe, du fortsætter med medicinen. Hvis du holder op med at tage Prucaloprid/Resolor, kan dine symptomer vende tilbage.
Mere information
Du kan læse mere om Prucaloprid/Resolor på min.medicin.dk.
Kontakt
Tlf. 78 41 72 24
Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Kontakt til sygeplejerske Tlf. 78 41 72 24
Telefontid mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 7.30-8.30.
Klinik for Mave- og Infektionssygdomme Regionshospitalet Silkeborg Indgang A, A10 Falkevej 1 8600 Silkeborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1354169
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.