Du skal have taget blodprøver og røntgenbillede af dine lunger, inden du kan starte behandlingen.
Undersøgelserne er for at udelukke, at du har eller har haft skjulte infektioner som tuberkulose eller kronisk leverbetændelse, da der under behandlingen med biologisk medicin er risiko for, at disse sygdomme kan blive værre eller blusse op igen.
Om behandlingen
Rituximab gives med drop i blodåren oftest 2 gange med 14 dages mellemrum. Behandlingen kan gentages efter 6-12 måneder ved fornyet sygdomsaktivitet.
Behandlingerne varer sædvanligvis 3-6 timer og gives på hospitalet.
30 minutter inden behandlingen får du medicin (binyrebarkhormon, antihistamin og paracetamol) for at forebygge eventuelle bivirkninger.
Du får målt blodtryk, puls og temperatur flere gange under behandlingen.
Efter afslutning på behandlingen skal du blive til observation i 30 minutter.
Sådan virker medicinen
Rituximab virker ved at binde sig til overfladen på en bestemt gruppe af hvide blodlegemer (B-cellerne), som spiller en central rolle for sygdomsudviklingen. Cellerne tilintetgøres herved og sygdomsudviklingen bremses.
Virkningen af Rituximab indtræder varierende fra få uger til 4-6 måneder efter behandlingen.
Rituximab virker hos mere end halvdelen.
Hvis sygdommen blusser op påny, kan behandlingen gentages efter 6-12 måneder.
Risici og bivirkninger
Du kan dog opleve bivirkninger:
I forbindelse med infusionerne kan du opleve feber, kulderystelser, kvalme, opkastning, overfølsomhed, lavt blodtryk og sjældent brystsmerter og påvirket hjertefunktion
I sjældne tilfælde kan der ses påvirkning af dannelsen blodceller i knoglemarven
Der kan ske infektioner, fx luftvejsinfektioner og urinvejsinfektioner
Afhængigt af din sygdom og den behandling, du får, kan det være nødvendigt at tage tabletter med Sulfametoxazol/trimetoprim i 3 måneder efter Rituximab-behandlingen. Din læge vurderer, om du har behov for denne behandling.
Vær opmærksom på
Behandlingen påvirker dit immunsystem. Behandlingen bliver derfor udskudt, hvis du får en infektion med feber over 38 grader eller føler dig dårlig og ikke er i stand til at lave det, du plejer.
Hvis du har en almindelig forkølelse eller en overfladisk infektion i huden, er det ikke nødvendigt at udskyde behandlingen.
Kontakt os, hvis du får symptomer på infektion.
Antihistamin, som du får før behandlingen, kan virke sløvende, hvorfor der tilrådes forsigtighed ved kørsel. Det kan derfor være nødvendigt, at en pårørende kører med dig i forbindelse med behandlingen.
Tal derfor med lægen, hvis du overvejer vaccinationer, da vi anbefaler, at du så vidt muligt vaccineres inden opstart af behandlingen.
Følgende vacciner kan overvejes:
Influenza (gentages årligt)
Stivkrampe (gentages hvert 10. år)
Pneumokokker (lungebetændelse)
Meningokok
Hepatitis B (leverbetændelse)
Rejsevaccinationer
Det er dog altid en god idé at informere den læge, der står for din behandling om eventuelt planlagte operationer, så behandlingen kan tilrettelægges herefter.
Både kvinder og mænd, der er i behandling med Rituximab, skal bruge svangerskabsforebyggende midler.
Vær opmærksom på:
At behandling med Rituximab skal stoppe mindst 12 måneder før planlagt graviditet
Amning bør undgås under behandling med Rituximab og mindst 12 måneder efter
Når du kommer hjem
Infektion eller er i behandling med antibiotika/penicillin op til en planlagt behandling med Rituximab, da behandlingen skal udsættes
Feber over 38 grader eller andre tegn på infektion
Tiltagende åndenød eller hoste
Kontakt
Tlf. 78 44 76 10 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.