Behandlingen gives som 1 daglig injektion lige under huden. De fleste patienter lærer at tage behandlingen selv efter oplæring på hospitalet.
Det typiske injektionssted er mave eller lår.
Injektionspennen skal opbevares i køleskabet eller i en køletaske ved transport, rejser osv.
Behandlingen er tidsbegrænset og gives typisk i 24 måneder. I den periode bliver du fulgt på hospitalet.
Efter behandlingen er gennemført, skifter du til en knoglebevarende behandling for at bibeholde den opbyggede knoglestyrke og nedsætte risikoen for fremtidige brud og sammenfald.
Behandlingen ledsages af tilskud med kalk og D-vitamin.