Du får en maske, som vi placerer foran din næse og mund. Masken er forbundet med et apparat. Apparatet sørger for, at du får luft via masken med et varierende overtryk.
Maskinen støtter din vejrtrækning ved at blæse luft ind, når du trækket vejret ind og giver modstand, når du puster ud. Dette aflaster dine muskler fra en del af vejrtrækningsarbejdet og du vil føle, at din vejrtrækning bliver nemmere.
Under behandlingen bliver masken holdt på plads af nogle remme henover hovedet og bagom nakken. Det er nødvendigt at remmene strammes lidt til, for at masken kan slutte tilstrækkeligt tæt.