Før donorblodet bruges, er det undersøgt for, om det kan føre til smitte med HIV og leverbetændelse. Derfor er risikoen for at blive smittet meget lille. Blodtypen bliver også altid kontrolleret.

Forudsætningen for en vellykket blodtransfusion er, at du og bloddonoren har forligelige blodtyper. Derfor skal du have taget de nødvendige blodprøver, inden du kan få en blodtransfusion.

Ved en blodtransfusion får du tilført den bestanddel af blodet, du har brug for. Du kan få tilført røde blodlegemer, blodplader og/eller plasma.

De fleste blodtransfusioner er med røde blodlegemer.

Blodtransfusionen indgives i en blodåre gennem et drop.

En portion blod/røde blodlegemer løber normalt ind i løbet af 1-2 timer. Det er ofte tilstrækkeligt kun at give 1 portion.

Ved en akut blødning kan der gives mere blod hurtigere og eventuelt i begge arme samtidig.

På trods af alle sikkerhedsforanstaltninger kan der opstå bivirkninger og i yderst sjældne tilfælde alvorlige komplikationer i forbindelse med en blodtransfusion.

Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på følgende symptomer under og inden for 24 timer efter transfusionen:

• Alment ubehag
• Kulderystelser
• Smerter
• Åndenød
• Hududslæt
• Hurtig puls
• Kvalme
• Opkastning
• Diarré
• Rødfarvet urin

Hvis du oplever et eller flere symptomer, skal du kontakte hospitalet eller din egen læge, da det kan være tegn på komplikationer med din blodtransfusion.