Manchetten anbringes på overarmen 2-3 centimeter over albuen med
luftslangen i midten og nedad.
Dit tøj og manchetten må ikke stramme.
En finger skal ubesværet kunne være mellem manchetten og overarmen.
Læg armen på et bord, så manchetten er på højde med hjertet. Læg
eventuelt en pude under armen.
Tænd for apparatet som anvist.
Undgå at tale eller bevæge dig under målingen. Apparatet laver selv målingen.
Når blodtryksmålingen er færdig, står der 3 tal på skærmen. Det høje
blodtryk (systolisk), det lave blodtryk (diastolisk) og din puls (antal
hjerteslag per minut).
Tallene skal noteres på det skema, du har fået udleveret.
HUSK! Du skal måle 3 gange i træk og notere tallene efter hver måling i skemaet.