Her under er listet nogle helt almindelige reaktioner på et tab af en pårørende:
• koncentrationsbesvær
• træthed
• glemsomhed
• søvnbesvær
• angst og panik
• nedtrykthed
• vrede (mod Gud, afdøde, systemet)
• irritabilitet
• spiseforstyrrelser
• anspændthed
• selvkritik og skyld
• selvmedlidenhed
Du kommer måske til at græde, når du tænker på den, du har mistet. Det er en sund måde at reagere på. At holde følelserne tilbage kan være meget udmattende.
Når alt det praktiske i forbindelse med dødsfaldet er overstået, vil du måske opleve, at der bliver stille omkring dig, og folk spørger sjældnere til dig. Måske vil du på dette tidspunkt føle sorgen fylde mere end lige efter dødsfaldet. Hverdagen kan føles trist og ensom, og du kan have brug for at være sammen med familie og venner - til andre tider kan du have brug for at være alene.