Det drejer sig om, at finde årsagen til delirium og behandle denne sygdomstilstand.
Delirium tilstanden er forbigående, hvis den udløsende årsag findes og behandles. Den du holder af, kan dog være svækket mentalt i flere måneder.
Derudover er det vigtigt med:
- En normal døgnrytme i kendte omgivelser og med kendte rutiner.
- Den syge skal skærmes og ikke have for mange indtryk.
- Det er vigtigt, at støtte den syge i at få nok at spise og drikke og varetage de basale behov.
- De rette hjælpemidler skal også være til stede for, at forebygge fald.
Ved ekstrem uro og søvnløshed kan det undtagelsesvis være nødvendigt kortvarigt at behandle med medicin, som skaber ro i tankekaos og virker angstdæmpende.