Dit forløb med rygsøjlegigt

Rygsøjlegigt – også kaldet spondylartrit (SpA) – er en form for gigt, der primært rammer rygsøjlen og leddene mellem kors- og hoftebenene i bækkenet. Den begynder som regel før 45-års alderen – ofte mellem 20 og 40 år.

Sygdommen kan variere i sværhedsgrad. Gigten opstår, fordi immunsystemet reagerer uhensigtsmæssigt og angriber kroppens egne væv og skaber en betændelsesreaktion. Det sker især dér, hvor sener og ledbånd hæfter på knoglerne, men betændelsen kan også involvere selve ledhinden.

Hos nogle kan sygdommen påvirke andre organer som øjne, sener, hud og tarm. Årsagen er ikke fuldt kendt, men arv spiller en vigtig rolle, og hos enkelte opstår sygdommen efter en infektion.

De mest almindelige symptomer er rygsmerter, stivhed og nedsat bevægelighed i ryggen der er værst om morgenen, om natten eller efter længere tids hvile.

Mange oplever lindring, når de bevæger sig. Smerterne sidder typisk dybt i lænden eller omkring ballerne, men kan også sidde længere oppe i ryg og nakke.

Træthed er et almindeligt symptom og nogen vil opleve tegn på sygdom udenfor deres rygsøjle og bækken for eksempel i form af psoriasis, senebetændelse, tarmbetændelse eller regnbuehindebetændelse. Sidstnævnte kan give røde, smertefulde øjne og kræver hurtig behandling hos øjenlæge.

Den vigtigste del af udredningen er sygehistorien og undersøgelsen hos lægen. Blodprøver kan give supplerende information, men kan ikke stå alene, og en del patienter har helt normale værdier, selv ved aktiv sygdom.

Det kan være relevant med billeddiagnostiske undersøgelser som ultralyd, røntgen eller MR-skanning. Diagnosen stilles derfor på baggrund af en samlet lægelig vurdering.

Sygdommen behandles bedst gennem en kombination af viden, fysisk aktivitet og – når nødvendigt – medicin.

Fysioterapi spiller en central rolle og fokuserer på træning, bevægelighed og opbygning af styrke. Mange har glæde af holdtræning eller faste træningsrutiner derhjemme. Lægen kan henvise de patiener med gigt i rygsøjlen til fysioterapi, så udgifterne delvist eller helt dækkes.

Smertestillende og betændelseshæmmende medicin (NSAID), fx Ibuprofen, bruges ofte som førstevalg. Disse midler kan tages fast i perioder, især hvis der er natlige smerter. Hvis NSAID ikke har tilstrækkelig effekt, kan lægen vurdere, om der behov for biologisk behandling, som ofte kan mindske betændelsesaktiviteten.

Selv om rygsøjlegigt ikke kan helbredes, kan behandlingen dæmpe eller holde sygdommen i ro.

Hver gang du møder i klinikken til kontrol af din gigt, skal du udfylde et spørgeskema i DANBIO. DANBIO er en landsdækkende behandlingsdatabase, som alle landets gigtklinikker indrapporterer til.

I DANBIO skal du som patient svare på spørgsmål vedrørende dine symptomer, og lægen indtaster sin vurdering samt dine blodprøvesvar.

Skemaet kan udfyldes på din smartphone, tablet eller computer. Der er også mulighed for at udfylde spørgeskemaet i forbindelse med dit besøg i klinikken på vores DANBIO-skærme.

Din besvarelse indgår i vurderingen af effekten af din gigtbehandling.