Træk vejret gennem næsen. Når du trækker vejret gennem næsen:
- Bliver tendensen til at hyperventilere mindre
- Renses, opvarmes og fugtes indåndingsluften
- Iltes blodet bedre
- Trækker du vejret dybere
I starten vil du måske føle, at du mangler luft. Det bliver hurtigt bedre. Efter lidt tilvænning kan du også trække vejret gennem næsen, når du er aktiv.
Hvis du er tæt i næsen, kan du prøve næseskyldning med lunkent vand med en let saltopløsning (brug et næsehorn).
Træk vejret med mellemgulvet
Mellemgulvet er en tynd muskel, der adskiller brysthule og bughule. Musklen hedder Diafragma, og det er den, vi primært trækker vejret med.
Diafragma fungerer som et stempel, som bevæger sig ned og bliver flad, når du trækker vejret ind og op som en kuppel, når du puster ud.
Diafragmas bevægelse presser maveindholdet sammen, og derfor vil musklens bevægelse ses og mærkes på maven.