Vejledningen handler om forebyggelse af leverforgiftning også kaldet levercoma eller hepatisk encephalopati (HE). Det kan opstå, når man har skrumpelever.
Vejledningen er et supplement til den mundtlige information, du får på Medicinsk Afsnit 1. Den handler om generelle forhold, der kan have betydning for alle patienter.
Skrumpelever betegner en tilstand, hvor der er dannet bindevæv i leveren, så den bliver hård og gullig og i nogle tilfælde skrumper. Tilstanden kaldes også for levercirrose.
Levercirrose kan opstå i forbindelse med en række forskellige leversygdomme. De hyppigste er for stort alkoholforbrug, leverbetændelse og autoimmune leversygdomme.
Leverforgiftning er en alvorlig tilstand med en betydelig dødelighed. Dødeligheden afhænger af hvor alvorlig den udløsende årsag er og sværhedsgraden af leversygdommen.
Normalt tager hjernen ikke skade ved hepatisk encephalopati. Man kan godt opleve flere tilfælde med hepatisk encephalopati.
Hepatisk encephalopati/levercoma er en tilstand der kan opstå ved nedsat leverfunktion f.eks. levercirrose, da leveren ikke er i stand til at rense blodet ordentligt. Dette kan påvirke hjernen og give forskellige ændringer i personligheden og bevidsthedsforstyrrelser.
Nogen oplever det mere end andre, og én person kan godt opleve det flere gange. Varigheden kan strække sig fra dage til mange uger.
Man skelner mellem forskellige grader af bevidsthedsforstyrrelser:
Grad 0: Kaldes også skjult HE. De symptomer patienten eller måske de pårørende oplever, kan ikke ses i blodprøver eller opdages ved almindelig lægesamtaler, men kan forringe livskvaliteten for personen. Det er ikke tilladt at køre bil på dette niveau.
Grad 1: På dette niveau er det ofte kun de nærmeste pårørende, der kan fornemme, at noget er galt. Det kan være små ændringer i væremåden og/eller ændret døgnrytme. Personen kan have svært ved at formulere sig, være irriteret, glemsom og mangle sygdomsforståelse.
Grad 2: Bevidsthedsændring med forvirring, sløv eller vredladen opførsel. Personen kan for eksempel have problemer med at finde toilettet eller genkende folk.
Grad 3: Personen virker meget sløv, sover det meste af tiden og er svær at komme i kontakt med. Vedkommende har svært ved at spise, drikke, tage sin medicin og vil ofte tisse eller have afføring i sengen uden at opdage det.
Grad 4: Personen reagerer ofte ikke ved tiltale eller berøring. Personen er bevidstløs (i koma).
Søg hjælp fra dem der kender dig godt og evt. hjælper dig i hverdagen.
Sammen kan I overveje hvad den udløsende årsag kan være og om du selv kan gøre noget. F.eks. drikke saft og/eller proteindrikke eller få gang i maven. Ring evt. til klinikken for mave/tarm sygdomme.
Søg altid læge hvis du er utryg eller i tvivl om noget. Det er ofte nødvendig med en indlæggelse for at behandle leverforgiftning.
Vær opmærksom på
Ved blødning fra f.eks. åreknuder i spiserøret (variceblødning) kan der opstå leverforgiftning af hjernen såkaldt levercoma.
Ring 112 ved blodigt opkast.
Sådan gør du
Du og dine omgivelser spiller en stor rolle i at nedsætte risikoen for bevidsthedsforstyrrelser.
Stop med at drikke alkohol
Sørg for at have 2-3 afføringer om dagen
Spis mange små måltider - Især et godnatmåltid inden du går i seng
Sørg for at få væske nok
Hold øje med vægten - Vægttab tyder på mangel af mad eller væske og hurtig vægtøgning tyder på ophobning af væske i kroppen
Tag kun lægeordineret medicin
Hold styr på dit blodsukker
Forstoppelse kan udløse leverforgiftning.
Ved forstoppelse øges risikoen for bevidsthedsforstyrrelser, da kroppen ikke kommer af med affaldsstoffer (afføring).
Du skal have afføring 2-3 gange dagligt. Ofte anvendes afføringsmidlet laktulose, som nedsætter optagelsen af giftstoffer fra tarmen. Det kan være nødvendigt at tage laktulose, selv om du ikke lider af forstoppelse.
Små gåture og lette øvelser gavner din fordøjelse og medvirker til at forebygge forstoppelse.
Væskemangel/dehydrering kan udløse leverforgiftning.
Væskemangel opstår, hvis du får for lidt væske, eller hvis du bruger vanddrivende medicin, som medfører for stort væsketab.
Diarré og opkastning kan også være årsag til dehydrering.
Du kan forebygge væskemangel ved at drikke 1-2 liter væske dagligt, ved at veje dig dagligt og holde øje med, at du ikke taber dig mere, end du har aftalt med lægen. Drik fortrinsvis væske med energi i som saftevand, juice og mælk.
Når du har levercirrose er proteinbehovet næsten dobbelt så stort som hos raske. Mange med leversygdom oplever nedsat appetit og får derfor ikke dækket behovet for protein. Det medfører tab af muskler og fejlernæring.
For at få protein nok skal du derfor spise kød, fisk, fjerkræ, æg og drikke mælk og syrnede mælkeprodukter. Mange vil desuden have gavn af 3 proteindrikke om dagen samt vitamin- og mineraltilskud i form af zink, magnesium, b-vitaminer og en almindelig vitaminpille.
Du bør undgå naturlægemidler og andre kosttilskud, der ikke er ordineret af lægen.
Hvis du har tendens til at danne ascites (væske i bughulen) skal du undgå salt på maden samt lakrids, da det modvirker den vanddrivende behandling.
Selv mindre infektioner giver risiko for bevidsthedsforstyrrelser. De mest almindelige infektioner er lungebetændelse og blærebetændelse.
Du kan selv være med til at undgå infektioner ved at have en god hygiejne. Hvis du føler dig varm, skal du måle din temperatur.
Hvis du har feber, bør du henvende dig til praktiserende læge for at finde årsagen.
Er din leverfunktion nedsat, må du så vidt muligt undgå sovemedicin. Medicinen omsættes langsommere i leveren og kan give bevidsthedsforstyrrelser.
Har du sukkersyge, er det vigtigt, at dit blodsukker ikke bliver hverken for højt eller for lavt, da dette også øger risikoen for bevidsthedsforstyrrelser.
Kontakt
Ved behov for kontakt udenfor klinikkens telefontid skal du ringe til Medicinsk Afsnit 1 på tlf. 78 44 77 10.
Tlf. 78 44 73 13
Telefontid alle hverdage:
Sekretær fra kl. 08.00-13.00
Sygeplejerske fra kl. 07.30-08.30 og kl. 12.30-13.30
Klinik for Mave-Tarmsygdomme Regionshospitalet Viborg Banevejen 7C, Indgang C Blå trappe/elevator, etage 11 8800 Viborg
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Vær opmærksom på
Sådan gør du
Kontakt