At amme barnet efter fødslen er en vigtig funktion både for mor og barn. Modermælken indeholder mange værdifulde næringsstoffer, som gavner barnets trivsel. Dette faktum bør også tages i betragtning, når amning, under medicinsk behandling for kronisk tarmsygdom, diskuteres.
En varierende (oftest meget lille) del af den medicin som du får, vil blive udskilt i modermælken. 5-ASA-præparater udsiklles kun i yderst små mængder i modermælken, hvilket også gør sig gældende for prednisolon, thiopuriner (Azathioprin, Purinethol, Purimmun) og de biologiske lægemidler (inflximab, adalimumab, golimumab, vedolizumab og ustekinumab).
I forhold til de biologiske lægemidler er de ikke designet til at blive optaget via mave-tarmkanalen. Dette ses også ved, at amning ingen betydning har for, hvor hurtigt de biologiske lægemidler udskilles i børn, som har været eksponeret for behandling under graviditeten.
Methotrexat udskilles i modermælken i så store mængder, at der er risiko for påvirkning af barnet. Derfor må man ikke amme under Methotrexat-behandling.
Der er ingen viden omkring de nye ”små molekyler” fx tofacitinib, og derfor frarådes amning under denne behandling.