Der kan være forskellig årsager/sygdomme til åndenød, fx KOL, lungekræft, lungefibrose, hjertesvigt, angst.
Åndenød kan opleves meget forskelligt fra person til person, og kan komme til udtryk ved hurtig eller overfladisk vejrtrækning, bleghed, kold og klam hud, hjertebanken og rastløshed med behov for hyppige stillingsskift.
Når det er svært at få vejret, kan man blive bange og og musklerne spændes op i hele kroppen. Når musklerne spændes, er der brug for endnu mere luft. På den måde skabes en ond cirkel.
En person med åndenød bliver let angst og urolig, hvis ikke åndenøden afhjælpes.
Vær opmærksom på
Det mest hjælpsomme er, hvis du kan bevare roen. Det, at du er roligt tilstede, er hjælpsomt og tryghedsskabende.
Som pårørende skal du være opmærksom på, at den der har åndenød ikke er i stand til at tage en dyb indånding eller tage det roligt.
I akutte tilfælde:
Sørg for frisk luft, gerne kold luft – åbn dør/vinduer.
Hvis ovenstående tiltag ikke er tilstrækkelige i forhold til at lindre åndenød, kan du tage kontakt til din egen læge med henblik på at prøve medicinske tiltag og eventuelt iltbehandling.
Øvelser
Når du er i en hvilestilling, bliver det nemmere at få vejret.
Tænk generelt på:
At fødderne er godt placeret på underlaget.
At hvile armene på underlag, fx knæ, et bord eller højere møbel. På denne måde får muskler i nakke/skulder bedre arbejdsbetingelser og kan hjælpe med vejrtrækningen.
At have dyner og puder til at støtte kroppen i liggende stilling, fx mellem benene og en sammenrullet dyne i ryggen.
Liggende hvilestilling
Siddende hvilestilling ved bord
Fritsiddende hvilestilling
Stående hvilestilling ved bord
Stående hvilestilling ved væg
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Ved åndenød og hoste bruger du flere muskler til at hjælpe med at trække vejret. Dette sker automatisk. Disse hjælpemuskler kan blive ømme og spændte.
Du kan med den dybe vejrtrækning hjælpe til afspænding af disse muskler og derved mindske åndenød.
Instruktion i dyb vejrtrækning:
Sid behageligt i en stol med fødderne godt placeret i gulvet
Læg en hånd på maven og evt. den anden på brystet
Tag en dyb indånding gennem næsen og ånd langsomt ud gennem munden
Gentag 5-10 gange
Mærk hvordan maven hæver sig under indåndingen og sænker sig under udåndingen
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Pustelyd hjælper dig med at:
Få vejrtrækningen i ro.
Gøre det lettere for dig at trække vejret.
Øge din oplevelse af at kunne styre din vejrtrækning.
Øge din mulighed for at udføre fysisk aktivitet.
Sådan laver du pustelyd:
Træk vejret ind.
Spids munden, som om du skal fløjte (fløjtemund).
Pust langsomt ud, mens du har fløjtemund.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Ved stødteknik skal du tage en indånding og derefter ånde kraftigt og hurtigt ud samtidig med, at du åbner munden.
Det skal føles ligesom, når du dugger et spejl eller brilleglas - blot en kraftigere udånding.
Host mindst muligt - det er bedre at støde slimen op, da du bruger færre kræfter end ved host og skåner dine stemmelæber.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Formålet med at bruge PEP-fløjten er at løsne slim i lungerne.
Sådan bruger du fløjten:
Træk vejret ind
Slut læberne tæt om mundstykket.
Pust ud gennem PEP-fløjten (men tøm ikke lungerne). Gentag mindst 10 gange.
Tag PEP-fløjten væk fra munden. Tag en indånding og ånd herefter langsomt ud med O-formet mund. Forestil dig, at du ånder ud på en kold rude.
Hvis slim ikke løsnes på denne måde, så prøv at tage en dyb indånding og ånd herefter hurtigt og kraftigt ud med O-formet mund. Forestil dig, at du ånder ud på en kold rude.
Brug PEP-fløjten igen på samme måde ind til der løsnes sekret.
Behandlingen gentages flere gange dagligt efter behov.
Vær opmærksom på
Du skal ikke trække vejret ind gennem den lille, hvide fløjte. Pust kun ud gennem den.
Opbevaring
PEP-fløjten skal opbevares tørt og rent, når den ikke anvendes
Rengøring
Skil delene ad og vask dem i lunkent vand eller sæbevand (ikke sulfo eller brun sæbe). Lad fløjten tørre før, du samler den igen. Vær opmærksom på, at fløjten samles korrekt (se billeder herunder).
Rengør fløjten mindst én gang om ugen eller ved behov.
Lille PEP-fløjte samlet
PEP-fløjte samlet
PEP-fløjte skilt ad
Når det er svært at få vejret, bliver man let bange og spænder op i musklerne, så det bliver endnu sværere at trække vejret.
Hvis du kan mærke, at du bliver eller er anspændt og bange, kan du gøre følgende:
Knyt hænderne og spænd alt det, du kan
Tæl 1-2-3
Slip
Gentag nogle gange.
Tag nogle gode, dybe vejrtrækninger efterfølgende.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Det kræver meget energi og luft at vaske sig på badeværelset. Brug følgende principper for at spare kræfter:
Planlæg aktiviteten i forhold til tidspunkt og de remedier, du skal bruge.
Find det rette tempo og hold små pauser undervejs.
Brug vejrtrækningsteknik, når du bøjer eller vasker dig, og forsøg at koordinere vejrtrækningen med dine bevægelser.
Undgå damp på badeværelset. Åbn vindue og skab frisk luft (brug eventuelt ventilator).
Bug hjælpemidler som badebænk, skridsikre måtter og børste med lang skaft.
Tag imod den hjælp, du bliver tilbudt.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Kontakt
Tlf. 78 41 76 00
Telefontid på hverdage fra kl. 9.00-13.00.
Fysioterapien Falkevej 1 Indgang A, Plan 1 8600 Silkeborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1310258
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.