Du skal udføre behandlingen ifølge lægens anvisning og sygeplejerskens vejledning. Hormonpræparatet smøres på de hudområder, der er angrebet.
Følgende pegefingerregel kan bruges som rettesnor for, hvor meget hormonpræparat fra tube, der skal smøres på for at opnå effekt. En stribe af hormonpræparatet, der svarer til det yderste led af din pegefinger, kaldes 1 fingerspidsenhed.
Denne ene fingerspidsenhed af hormonpræparatet skal bruges på et hudområde, der svarer til arealet af 2 hele håndflader, når hænderne placeres fladt på for eksempel en bordplade. Se vejledende figur herunder.
Hormonpræparatet smøres på de sygdomsramte områder i et tyndt lag. Det er vigtigt at gnide hormonpræparatet omhyggeligt ind i huden, så det kan trænge helt ind og virke.
På figuren herunder kan du se det cirka antal fingerspidsenheder, der skal bruges de forskellige steder på kroppen.