Ungegruppen (18–24 år) – fællesskab for unge med tarmbetændelse (IBD)
Gå direkte til:
Velkommen til Ungegruppen
Foto:Agata Lenczewska-Madsen
Er du mellem 18 og 24 år og tilknyttet Klinik for Mave- og Tarmsygdomme i Viborg? Så er du velkommen i vores ungegruppe for unge med kronisk tarmbetændelse (IBD).
Her får du et trygt rum, hvor du kan møde andre unge i samme situation. Du får faglig viden, og du kan stille spørgsmål til en læge og en sygeplejerske.
Det er helt frivilligt at deltage – du bestemmer selv, om du vil være med.
Om forløbet
Vi mødes to gange om året – i marts og i september. Hver gang byder vi på:
Et fagligt oplæg om livet med tarmbetændelse (IBD)
Mulighed for at stille spørgsmål direkte til læge og sygeplejerske
Mad og hygge i et uformelt fællesskab
I klinikken finder du en anonym spørgekasse. Skriv dit spørgsmål og læg det i kassen – så tager vi det op, når vi mødes. Du kan også stille spørgsmål på selve dagen.
Du får en invitation via digital post inden hvert møde. Du behøver ikke tilmelde dig på forhånd – invitationen fortæller dig, hvornår og hvor vi mødes.
Ungegruppen er til for dig. Brug den til at styrke din viden og dit netværk med andre unge, der lever med tarmbetændelse (IBD).
Kontakt
Tlf. 78 44 73 13
Telefontid på hverdage:
Sekretær fra kl. 8.00-13.00
Sygeplejerske fra kl. 7.30-8.30 og kl. 12.30-13.00
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.