Fold ud
Om forløbet
Du har fået en tid i Klinik for Lungesygdomme i Skive til opstart af et vaccinationsforløb med smeltetablet vaccination.
Smeltetablet vaccination kan fås som Grazax (græs), Itulazax (birk) eller Acarizax (støvmide).
Det er godt, hvis du kan holde pause med antihistamin på første vaccinationsdag.
Besøget med opstart af vaccination tager 1-2 timer.
Du får første smeltetablet i Klinik for Lungesygdomme, så du i trygge rammer kan mærke og opleve vaccinationen med smeltetabletten.
Lægen udskriver recept til 1 måned ved første besøg.
Vi ringer til dig efter 3 uger, hvor vi følger op på, hvordan din vaccination påvirker dig og om du vil fortsætte.
Du får fornyet din recept for 1 år af gangen.
Fold ud
Om behandlingen
Du er tilknyttet Klinik for Lungesygdomme, så længe dit vaccinationsforløb varer.
Du har mulighed for at kontakte os og få råd og vejledning om din allergi og vaccination, så længe dit vaccinationsforløb varer.
Vi ringer til dig en gang om året, hvor vi sammen vurderer dit vaccinationsforløb.
Vi taler om følgende:
Om smeltetabletten tages dagligt
Om der er gener ved tabletten
Håndtering af eventuelle gener
Hvilken effekt giver vaccinationen
Hvilken medicinsk behandling bruger du til din allergi
Dit forløb i Klinik for Lungesygdomme afsluttes efter endt vaccinationsforløb.
Fold ud
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Få telefonen til at læse en side op.
www.hjaelp.rm.dk (dansk)www.help.rm.dk (engelsk - english)
Fold ud
Kontakt
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1404865
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.