Lægen kan stille diagnosen knogleskørhed, når ét af følgende symptomer gør sig gældende:

Sammenfald af en ryghvirvel eller brud på lårbenshalsen
Bruddet skal være opstået efter et mindre uheld eller ved almindelige daglige aktiviteter. Dette kaldes også ”lavenergibrud”, da der kun kræves en lille mængde energi for at bruddet opstår, som f.eks. ved fald fra samme niveau.

Nedsat mængde knoglevæv i knoglerne
Hvis mængden af knoglevæv i ryg eller hofte er nedsat væsentligt i forhold til det normale for yngre personer af samme køn. Det bedømmes ud fra en knogleskanning – en såkaldt DEXA-skanning.

Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde og hver 8. mand og anses som en ’usynlig sygdom’, da den typisk først opdages efter et knoglebrud, f.eks. i hoften eller i ryggen. Man regner med, at ca. 400.000 danskere har knogleskørhed, og heraf er kun 60.000 udredt og i behandling.

Knogleskørhed skyldes, at mængden og styrken af knoglevævet er nedsat. Årsagerne til knogletabet er bl.a. stigende alder, arvelige faktorer og livsstil. Antallet af patienter med knogleskørhed er stigende i Danmark, men knogleskørhed kan både forebygges og behandles.

Den medicinske behandling af knogleskørhed kan være nødvendig, hvis knoglevævet skal øges eller flere knoglebrud skal forhindres eller udsættes. Du kan også selv være opmærksom på din risiko for knogleskørhed ved at lære rækken af risikofaktorer at kende.

En lang række faktorer spiller ind, når knoglevævets styrke nedsættes – og som regel skyldes osteoporose en kombination af flere faktorer.

De vigtigste årsager til knogleskørhed:

• For lille opbygning af knoglerne, mens man er ung. Dette kan delvist være genetisk betinget
• Tab af knoglemasse hos kvinder efter overgangsalderen, hvilket skyldes nedsat produktion af det kvindelige kønshormon, østrogen 
• Aldersbetinget knogletab, som blandt andet skyldes nedsat indtagelse og optagelse af kalk med alderen samt nedsat fysisk aktivitet
• Arvelige faktorer. Hvis dine forældre eller søskende har knogleskørhed, er du i risiko for selv at få sygdommen

Et lavenergibrud i en knogle kan være tegn på, at knoglerne har mistet så meget knoglevæv, at de er blevet "skøre". Lavenergibrud henviser til, at bruddet er opstået ved mindre påvirkninger, f.eks. ved at tage fra med hånden ved et fald. Du kan selv være opmærksom på et sådant brud, og spørge lægen på skadestuen eller på sygehuset.

Lavenergibrud i ryg eller hofte eller en nedsat kalkmængde knoglerne kan skyldes andre sygdomme, som kan føre til osteoporose. Det kaldes sekundær osteoporose, fordi knogleskørheden er opstået på baggrund af en anden sygdom. Har en patient fået diagnosticeret knogleskørhed, vil lægen ofte tage en række blodprøver for at udelukke, at andre sygdomme kan være skyld i knogleskørheden.

Typisk starter et undersøgelsesforløb for knogleskørhed, når du selv eller din læge bliver opmærksom på symptomer. Det kan f.eks. være, du opdager, at du har mistet højde og ikke længere kan nå ting i skabene, som du tidligere har kunnet. Det kan være et tegn på, at ryghvirvlerne i rygsøjlen er faldet sammen.

Lægen kan ved samtale med dig finde ud af, om du er i risiko for at udvikle knogleskørhed. Hvis du har en eller flere risikofaktorer for at udvikle knogleskørhed, vil lægen typisk vælge at henvise dig til knogleskanning, der kan måle knoglemassen i forskellige dele af skelettet. Herved kan man afgøre, om din knoglemasse er nedsat i en sådan grad, at der er tale om knogleskørhed. 

Hvis der er mistanke om, at du har brud på rygsøjlen, vil lægen derforuden oftest henvise til en røntgenundersøgelse af ryggen.

Selvom en person har fået konstateret osteoporose ved en skanning, behøver han/hun ikke at mærke noget til sygdommen. Det er først, hvis man får et knoglebrud, fx på hofte eller i ryggen, at sygdommen kan mærkes.

Det er derfor vigtigt, at man tager den medicinske behandling, som lægen anbefaler. Behandlingen kan nemlig forebygge, at knoglebrud opstår.

Osteoporose udvikler sig oftest gradvist over mange år, og uden behandling vil sygdommen som regel blive gradvist forværret. Har man først fået et brud på grund af osteoporose, vil risikoen for nye brud være øget.

Patienter med sammenfald i ryggen vil ofte komme fuldstændigt over det første brud i ryggen og blive smertefrie igen. Er man derimod uheldig at få flere sammenfald, vil smerterne derimod ofte blive kroniske.

Hvis man ønsker at øge knoglemassen og styrke knoglerne, er medicinsk behandling ofte nødvendig. Flere undersøgelser har vist, at medicinsk behandling kan medvirke til at udsætte, eller helt forhindre, knoglebrud.

Medicinen virker ved at øge knoglevævets styrke og evne til at modstå brud, enten ved at hæmme knoglenedbrydningen, eller ved at styrke dannelsen af nye knogler.

Foruden medicinsk behandling, består behandlingen af osteoporose af tilskud af calcium og D-vitamin.

Endvidere vil lægen anbefale dig at føre en knoglesund livsstil.

En knoglesund livsstil har to formål:

• at styrke knoglerne
• at undgå de fald og belastninger, der kan føre til knoglebrud

En knoglesund livsstil er bl.a. :

• at få nok calcium (kalk) og D-vitamin 
• at dyrke motion 
• at holde op med at ryge 
• at holde en normal vægt og spise varieret

Hvis du har osteoporose kan du også:

• forebygge fald og dermed yderligere knoglebrud 
• bevæge dig hensigtsmæssigt

www.osteoporose.dk