Når du kommer hjem, skal du fortsætte med at spise en kalorierig og proteinrig kost, indtil du har fået din normale appetit tilbage og kan holde din vægt.
Energi (kalorier) er kroppens brændstof, og proteiner er kroppens byggesten. Både energi og protein er afgørende for, at du genopbygger kroppens muskelmasse.
Efterhånden, som du genopbygger kroppens muskelmasse, får du mere energi i hverdagen.
Der er især meget protein i kød, fisk, fjerkræ, æg, ost, mælk, mælkeprodukter og ernæringsdrikke.
Med en ileostomi er dit behov for salt lidt større. Så du kan med god samvittighed komme lidt ekstra salt på maden og spise lidt flere saltholdige madvarer som f.eks. saltet pålæg eller fiskepålæg, skæreost eller smøreost, saltstænger og saltkiks.
Tag 1 multivitamin- og mineraltablet hver dag.