Det kan betyde ændringer i din og din families hverdag at starte med hæmodialysebehandling.

Det at skulle leve med en kronisk sygdom, kan i begyndelsen føre til forskellige psykiske reaktioner, fx nedtrykthed, afmagt og frustration.

Det er meget forskelligt, hvordan og hvornår vi som mennesker reagerer og håndterer den nye livssituation. Derfor er det en god idé at være åben og fortælle, hvordan du har det både til din familie, venner og til personalet i Dialyse.

Med tiden bliver det ofte lettere at se de muligheder, der er i en dagligdag som nyresyg.

Du kan læse meget mere om det at leve med sygdom og være ny nyresyg på Nyreforeningens hjemmeside – www.nyre.dk.

Træthed er en udfordring hos mange med kronisk nyresygdom. Du kan opleve en træthed, der ikke forsvinder efter en god nats søvn.

Trætheden kan blandt andet påvirke humøret og evnen til at foretage almindelige aktiviteter. Specielt når du starter op i dialysebehandling, kan du opleve træthed og utilpashed på grund af ophobning af affaldsstoffer.

Trætheden aftager som regel efter en tid.

Dialysebehandling er en belastning for kroppen, og derfor kan du være ekstra træt de dage, hvor du har været i behandling.

Det er vigtigt at vide, at du i perioder i mere eller mindre grad kan have problemer med hukommelsen og koncentrationen.

Træthed og dialysebehandling kan blandt andet være årsager, der er medvirkende til, at du bliver utilpas og i perioder derfor har svært ved at indgå i sociale arrangementer.

Det kan være en stor udfordring at følge med i en samtale. Samtidig kan det være svært blandt andet at overskue din medicin. Det var før en naturlig og ukompliceret ting.

Du kan opleve, at du synes, at din hukommelse er svækket, og at du måske synes, at det er flovt ikke at kunne huske simple ord eller aftaler. Du kan også let blive stresset og anspændt, og kan føle personligt nederlag på grund af det.

Det er vigtigt, at din familie og venner ved, at det ikke er unormalt, men at det er nogle af de gener, der kan være forbundet med en kronisk nyresygdom.

En god hjælp kan være at skrive dine spørgsmål og tanker ned, så du ikke glemmer dem.

Nedsat nyrefunktion er forbundet med nedsat evne til udskillelse, optagelse og omsætning af næringsstoffer. Vi har specielt fokus på en kalium- og fosfatreduceret diæt, da disse mineraler er skadelige for kroppen i for store mængder.

For at begrænse ophobning af mineralerne i kroppen, kan det være nødvendigt at ændre i din kost. Det er ikke muligt at undgå fosfat, men mængden kan begrænses. Du kan blandt andet være opmærksom på at undgå mælkeprodukter og begrænse indtaget af chokolade og marcipan.

Det er ikke muligt at undgå kalium i maden, men det kan begrænses ved at du for eksempel:

• Drikker mindre kaffe
• Undlader at drikke kakao samt frugt- og grønsagsjuice
• Begrænser indtaget af frugt og grøntsager
• Undgår at spise banan
• Begrænser indtaget af nødder, mandler og tørret frugt

Som et led i din opstart, bliver du tilbudt en samtale med vores diætist. Diætisten gennemgår din daglige kost og hjælper og vejleder med en ny og mere dialysevenlig kost.

Hvis det har interesse, kan vi udlevere fosfat- og kaliumvenlige opskrifter.

Når nyrerne fungerer normalt, er de blandt andet med til at fjerne overskydende væske fra din krop.

Hvis nyrefunktionen aftager, kan din vandladning aftage eller helt ophøre. Væskemængden i din krop vil da øges og ophobes i kroppen.

Ved dialysebehandling er det maskinen, der sørger for at fjerne den overskydende væske i din krop, men samtidig kan det være en nødvendighed, at du begrænser dit væskeindtag. Din kontaktlæge eller kontaktsygeplejerske taler med dig om det.

Det er bevist, at motion øger dit velbefindende og giver mere energi både fysisk og psykisk samtidig med, at det styrker dine knogler, led og muskler.

Under selve behandlingen har vi cykler, der kan sættes på sengen. Gevinsten er både vedligeholdelse af muskelmasse, men også en bedre rensning under dialysen.

Hendes drøm bliver afbrudt af fysioterapeuten Mathias, som kommer ind for at hjælpe med dagens øvelser. Han fortæller, at hvis Ellen ønsker at danse igen, er det vigtigt, at hun kommer ud og rører sig.

Inaktivitet medfører: 

• Nedsat kondition
• Muskelmasse
• Nedsat balanve som øger risikoen for at falde

De går en tur ned mod kiosken, hvor Ellen på vejen:

1. ​Drejer rundt med rollatoren
2. Går  10 trin op ad på trappen.

I filmen "Få kroppen i gang" ser du

• Blodpropper
• Lungebetændelse
• Tryksår
• Forstoppelse

Det får Ellen til at bløde op, så hun indviliger i at lave øvelserne, så hun hurtigere kan komme hjem til Rolf, som hun savner meget.

Øvelser i sengen
Fysioterapeuten instruerer i følgende små øvelser i sengen: 

Træthed påvirker ofte overskuddet og lysten til seksuelt samvær. Derimod kan behovet for ømhed og samvær stige.

Som kronisk nyresyg kan behovet for og lysten til sex ofte træde i baggrunden for en tid. På et tidspunkt vender lysten igen tilbage, selv om du stadig er syg.

Der kan være forskellige problemstillinger, som kan hindre et aktivt og/eller tilfredsstillende sexliv, fx manglende lyst, nedsat evne til udløsning, nedsat eller manglende rejsning, manglende tilfredsstillelse, tørhed og ømhed hos kvinder ved samleje.

Baggrunden for problemområderne er individuelle, men forskellige faktorer kan være årsag, fx træthed, kvalme, vægtændring, stress/krise i forskellig grad, sukkersyge, bivirkninger fra medicin og ændret opfattelse af kroppen.

Der findes flere forskellige behandlingsmuligheder alt efter problematikken. Tal med din kontaktsygeplejerske eller kontaktlæge, hvis du oplever problemer.

Du kan selv være med til at forebygge seksuelle problemer ved hjælp af motion, kost og eventuelt rygestop.

Det er vigtigt at give besked til sygeplejerskerne i god tid, hvis du planlægger ferie i Danmark, da det tager tid at planlægge.

I Danmark kan der være mulighed for at komme i feriedialyse i Skallerup Klit, på Fanø eller på et andet hospital. Hvis du er interesseret i at høre mere om feriemulighederne, kan du tale med en sygeplejerske.

Ferie i udlandet er for de fleste også en mulighed. Udlandsrejser bør drøftes med din læge, der vurderer, om det helbredsmæssigt er forsvarligt, at du rejser til udlandet.

Det er også vigtigt at give besked i god tid om udlandsrejse, da det tager tid at planlægge.

Hvis du er medlem af nyreforeningen, kan du tilmelde dig rejser via dem – læs mere på deres hjemmeside.

P-dialyse står for peritonealdialyse og kaldes også for posedialyse eller bughindedialyse.

Peritonaldialyse er en anden dialyseform end hæmodialyse. Ved P-dialyse bruger man bughinden, som danner et lukket hulrum i maven, der kan fungere som dialysemembran.

Rensningen foregår ved, at bughulen fyldes med dialysevæske, hvorefter affaldsstofferne af sig selv passerer fra de små blodkar i bughinden over i dialysevæsken.

For at kunne fylde og tømme bughulen med dialysevæske, skal du have anlagt et kateter i bughulen. Kateteret får du anlagt ved en operation i fuld bedøvelse.

Behandlingen bliver varetaget af Klinik for Nyresygdomme, som vi arbejder tæt sammen med. Hvis du vil vide mere om P-dialyse, kan du spørge din kontaktsygeplejerske.

Nyretransplantation kan for nogle være en mulighed. Tal med din kontaktlæge, om det er muligt for dig.

Ved en nyretransplantation flytter man en nyre ved operation fra en donor til en kronisk nyresyg patient. Den transplanterede nyre anbringes nedadtil i underlivet, og nyrens pulsåre og blodåre sys til bækkenets pulsåre og blodåre. Den transplanterede nyres urinleder forbindes til patientens urinblære.

Patientens egne ikke-fungerende nyrer ligger højt oppe på bughulens bagvæg og fjernes ikke ved transplantationen.

Der findes 2 måder at få transplanteret en nyre på.

1. Familietransplantation, hvor en pårørende eller ven/bekendt ønsker at give en nyre til dig.
2. Transplantation fra en afdød person, der har besluttet at give sine nyrer væk efter sin død. Du skrives op på en transplantationsliste (venteliste).

I Danmark udføres der cirka 225 nyretransplantationer om året, hvor cirka 40 procent er med levende donor.

Hvis du har brug for mere information om nyretransplantation, er du velkommen til at spørge sygeplejerskerne på afsnittet.