Enhver længerevarende lysbehandling indebærer på lang sigt en risiko for udvikling af hudkræft. Dette gælder også behandling med UVB-lys. Der er derfor fastsat en grænse på 250 behandlinger pr. liv. Risikoen for hudkræft er dog lille og må vejes op imod den bedring af hudlidelsen, som behandlingen giver.
De former for hudkræft, det kan dreje sig om, er typer, som kan behandles tilfredsstillende og risikoen for spredning er yderst begrænset.