Vær særlig opmærksom på at forbrændinger af huden kan forekomme. Hvis du oplever brændende smerter, kløe, kraftig rødme og evt. blæredannelse af huden, skal du kontakte klinikken (hverdage 07.45-19.45. - Lørdage 07.45-13.45) udenfor disse tider kontaktes lægevagten.
I tilfælde af forbrændinger vurderer sygeplejersken i samråd med hudlægen, om behandlingen evt. skal stoppe.
Nogle former for medicin/naturmedicin øger hudens lysfølsomhed og kan dermed resultere i en forbrænding. Oplys derfor sygeplejersken, om du indtager nogen form for medicin, også hvis du starter på noget nyt undervejs i lysbehandlings forløbet.