Når du kender dit blodsukker, bliver du bedre i stand til at vurdere, om din behandling og livsstil er optimal i forhold til diabetes.
Når du selv måler blodsukker, opnår du:
viden og erfaring med blodsukkerværdier i forskellige situationer
viden og erfaring til selv at ændre insulindosis
kendskab til kostens indvirkning på blodsukkerværdierne
kendskab til, hvordan motion påvirker blodsukkeret
De fleste blodsukkerværdier skal ligge mellem 4 og 10mmol/l
Morgenblodsukker skal ligge mellem 4 og 7 mmol/l
Blodsukker ca. 2 timer efter et måltid skal ligge på ca. 6 til 8 mol/l
Før sengetid bør blodsukkeret ligge på over 6 og under 10mmol/l
Vær opmærksom på
Du skal være ekstra opmærksom på måling, hvis:
du føler dig utilpas.
du er usikker på, om der er høje eller lave værdier.
du har ændret livstil f.eks. ferie, nyt arbejde, sport, nye uprøvede situationer.
der sker skift i insulindosis eller insulintype.
der sker ændring af kost eller livsstil, f.eks. øget motion.
du har mistanke om natlig lav blodsukker. Mål blodsukkeret ca. kl. 03.00 om morgenen.
du er syg. Du skal måle dit blodsukker flere gange om dagen og være opmærksom på ketonstoffer i blodet/urinen.
Sådan gør du
Til måling af blodsukker skal du bruge fingerprikker, nåle og blodsukkerapparat med tilhørende teststrimler.
Sådan gør du:
vask hænderne før blodsukkermålingen
klargør strimler, fingerprikker og apparat
hold fingeren nedad i 1/2 min, før der stikkes
stik derefter på ydersiden af en fingers yderste led. Her er færre nervebaner.
pres, hvis nødvendigt, let på fingeren oppefra og ned mod indstiksstedet indtil en bloddråbe kommer frem
placer dråben som anbefalet ved dit apparat
resultatet fremkommer i displayet
skarpe genstande kasseres efter gældende regler
I Klinik for Diabetes, Knogle- og Hormonsygdomme er der mulighed for at, at du kan se, afprøve og få individuel vejledning i de forskellige strimler og apparater.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
En af de hyppigste fejl ved blodsukkermåling er for lidt blod. Der kan f.eks. være for lidt blod, hvis dine hænder er kolde.
En anden fejl kan være, at du glemmer at vaske hænder før måling.
Strimlerne skal opbevares ved stuetemperatur
Undgå kulde, frost og direkte sol
Låget skal sættes på umiddelbart efter brug
Blodsukkerapparatet skal have stuetemperatur før en måling påbegyndes.
I perioder anbefaler vi, at du laver en døgnprofil, hvor du f.eks. i 2-3 sammenhængende dage måler blodsukkeret.
I visse tilfælde skal blodsukkeret måles efter måltiderne og før sengetid.
Tal med din behandler om, hvor ofte du skal gøre det.
Kontakt
Tlf. 78 41 72 50
Spørgsmål til behandling Telefontid, sygeplejerske:
Mandag, onsdag og fredag fra kl. 8.00-8.30
Tirsdag og torsdag fra kl. 13.00-13.30
Afbud og ændring af tid Telefontid, sekretær:
Hverdage fra kl. 8.00-13.00
Gå direkte til:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.