Metacholin forstøves ved hjælp af trykluft.
Du inhalerer små mængder Metacholin i stigende doser gennem et forstøverapparat.
Din lungefunktion følges nøje mellem hver inhalation, og når målingen viser, at et astmaanfald er på vej (at en forsnævring af luftvejene er på vej), standser vi undersøgelsen og giver dig straks astmamedicin.
Du når derfor kun at få lette vejrtrækningssymptomer.
Undersøgelse og observationsperioden er 1-2 timer og udføres i Klinik for Lungesygdomme.