Methotrexat tåles normalt godt sammen med andre lægemidler, men vi anbefaler dig at gennemgå din medicinliste, herunder også brug af håndkøbsmedicin, med din læge.
Medicin som indeholder salisylsyre, fx Treo, kodimagnyl og magnyl, kan øge risikoen for bivirkninger ved Methotrexat, og skal derfor bruges med forsigtighed og kun efter aftale med lægen.
Det samme gælder Sulfa og Trimethoprim, som bruges mod blærebetændelse.
Følgende smertestillende medicin kan bruges sammen med Methotrexat:
- Medicin, der indeholder paracetamol, fx Panodil, Pinex og Pamol
- Stærkere smertestillende medicin, fx Ibuprofen, Ibumetin og Ipren, må kun bruges, hvis det er ordineret af lægen
Vær opmærksom på, at dine levertal kan påvirkes, hvis du tager meget smertestillende medicin og i længere tid.