Cellcept-tabletter indeholder et lægemiddel, der hedder mycophenolatmofetil. Det nedsætter immunsystemets aktivitet og bruges ved nogle hudsygdomme, hvor den effekt ønskes for at dæmpe sygdomsaktiviteten.
Risici og bivirkninger
Mavesmerter
Opkastning
Kvalme (kan behandles med kvalmestillende medicin)
Diarré
I sjældne tilfælde kan der ske hårtab og påvirkning af mund- og tarmslimhinde i form af sår og belægninger i munden og diarré.
Langvarig behandling kan medføre en let øget risiko for at udvikle kræft senere i livet, herunder hudkræft.
Vær opmærksom på
Colestyramin (kolesterolnedsættende), jernpræparater og syreneutraliserende midler, der indeholder magnesium eller aluminium, kan nedsætte virkningen af Cellcept.
Cellcept må ikke indtages, hvis du er gravid eller ammer. Yngre kvinder skal derfor anvende sikker prævention i forbindelse med Cellcept-behandling.
Cellcept-pulver til oral suspension indeholder aspartam og må ikke bruges ved Føllings sygdom.
Kontakt
Sekretariat Tlf. 78 44 73 14 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1358211
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.