Hosteanfald kan komme pludseligt. De første host kan du ikke gøre noget ved, men gør så hurtigt som muligt følgende:
- Find en hvilestilling - helst siddende
- Lav "pustelyd" - da det kan stoppe hosten
- Kontrolleret vejrtrækning; du kan måske kun klare at tage 2-3 vejrtrækninger ad gangen
- Stød to gange
Punkterne 2, 3 og 4 gentages indtil, du har hosten under kontrol.
Er det en tør hoste (krillerhoste), drik da lidt vand eller lignende - gerne varmt. Tag små slurke ad gangen, det smører halsen. Brug en hvilestilling, lav "pustelyd" og hvil dig, så godt du kan. Tør hoste kan også betyde, at der er noget slim, der skal op.