Passageundersøgelse med Patency-kapsel (selvopløsende kapsel)
Gå direkte til:
Passageundersøgelse med Patency-kapsel (selvopløsende kapsel)
Patency-kapslen er en opløselig kapsel til vurdering af, om der er fri passage i mavetarmkanalen.
Forbered dig til undersøgelsen
Det er meget vigtigt, at du har godt gang i maven, inden undersøgelsen udføres. Du skal derfor tage 2 tabletter Toilax med 1 glas vand om aftenen 2 dage før undersøgelsen og om aftenen dagen før undersøgelsen.
Herudover anbefaler vi et væskeindtag på mindst 2 liter pr. døgn. Der er ingen restriktioner i forhold til, hvilke væsker du vælger at indtage.
Efter kl. 22.00 må du ikke længere indtage væske eller føde.
På undersøgelsesdagen
Patency-kapslen er en testkapsel, som indtages med et glas vand og sluges. Efter du har indtaget kapslen, kan du forlade klinikken.
Hvis kapslen fortsat er i kroppen efter 30 timer, bliver den på naturlig vis opløst i mindre stykker og passerer naturligt gennem mavetarmkanalen.
Du får en tid til kontrol 30 timer efter, at du har indtaget kapslen.
Du får ligeledes udleveret Toilax-tabletter. Se mere under fanen "Når du kommer hjem".
Risici og bivirkninger
I de fleste tilfælde opløses kapslen efter 30-100 timer i mavetarmkanalen, og du vil ikke opleve ubehag ved undersøgelsen.
Når du kommer hjem
Du må ikke spise eller drikke i 2 timer efter indtagelse af kapslen.
Derefter må du drikke og spise normalt.
Efter 8 timer skal du tage 2 tabletter Toilax for at fremskynde passagen af Patency-kapslen gennem tyktarmen.
Videre forløb
Patency-kapslen indeholder en markør, der kan ses på røntgenbilleder. Dagen efter patency-kapslen skal du have taget et røntgenbillede af maven for at tjekke, om kapslen er passeret gennem mavetarmkanalen.
Du skal møde i Røntgen og Skanning dagen efter patency-kapslen kl. 14.00.
Røntgen og Skanning Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1D 8600 Silkeborg
Røntgen og Skanning ligger ved Indgang D, destination D1.
Røntgenbilledet skal derefter vurderes, og du får derfor ikke svaret straks efter undersøgelsen.
Kontakt
Hvis der opstår mavesmerter, kvalme eller opkastninger under undersøgelsen skal du kontakte Klinik for Mave- og Infektionssygdomme på:
Telefon nr: 78 41 72 24
Efter kl. 13.00 kan vagthavende læge på Medicinsk Afsnit kontaktes:
Telefon nr: 78 41 50 00
Tlf. 78 41 72 24
Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Kontakt til sygeplejerske Tlf. 78 41 72 24
Telefontid mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 7.30-8.30.
Klinik for Mave- og Infektionssygdomme Regionshospitalet Silkeborg Indgang A, A10 Falkevej 1 8600 Silkeborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/643350
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.