At vise, hvor meget plads der er i dine lungegrene
At vise, om pladsforholdene (diameteren) er ens eller varierer i dine lungegrene i løbet af en periode, som ofte er 14 dage
Sådan gør du
Sådan gør du:
Stå op
Skub pilen ned til 0 liter pr. minut
Tag en meget dyb indånding
Sæt mundstykket ind i munden og slut tæt omkring med tænder og læber
Pust ud så kraftigt og hurtigt som muligt (som når du skal puste et stearinlys ud)
Aflæs peak flow-værdien, som er det tal, der ses ud for pilen
Før pilen tilbage ned til 0 liter pr. minut
Gentag peak flow måling x 3 gange
Den højeste værdi af de 3 målinger er det aktuelle og bedste som registreres på peak flow-skemaet (markér eventuelt med et kryds)
Korrekte peak flow-målinger viser værdier indenfor variation på 60 liter pr. minut pr. pust
Vær opmærksom på:
Peak flow-meter skal holdes vandret og opad
Fingrene skal placeres, så der ikke spærres for luft og pilens bevægelse
Efter indånding skal udånding komme med det samme
Overvej ved variation på mere end 60 liter pr. minut pr. peak flow, om din teknik er korrekt eller om der fejl ved peak flow-meteret
Hvis du skal puste peakflow morgen og aften i 14 dage (monitorering), skal det altid være før, du tager din lungemedicin.
Hvis du skal puste peakflow for at se, om din behovsmedicin (Bricanyl eller Ventoline) virker, skal du sætte et kryds for pusteværdien, før du har suget medicinen - og en cirkel for pusteværdien 15 – 30 minutter efter medicinen.
Klinik for Lungesygdomme Medicinsk Diagnostisk Center Regionshospitalet Skive Resenvej 25A, etage 1 7800 Skive
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/583935
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.