Penicillin er den mest anvendte type af antibiotika.
Der opstår mistanke om penicillinallergi hos 5% af personer, som får penicillin. Ved nærmere undersøgelser bliver allergi kun påvist ved 5-10% af denne gruppe.
Selvom allergiske reaktioner er hyppige og kan være alvorlige, sker der kun ét dødsfald i Danmark hvert 6. år på grund af penicillinallergi.
Penicillinallergi kan give følgende symptomer:
Hududslæt/-rødme, som er kløende (nældefeber).
Du skal særlig være opmærksom på om udslættet er kløende eller ikke-kløende, og hvordan udslættet ser ud, f.eks. røde prikker, plamager eller om det ligner "myggestik".
Vejrtrækningsbesvær med hævelser i mund og hals.
Almene symptomer som utilpashed, svimmelhed og eventuel besvimmelse.
Du skal være opmærksom på, at der er forskellige typer reaktioner i forhold til penicillinallergi. Hvis du er allergisk overfor penicillin, vil penicillin reagere med antistoffet (IgE) i kroppen.
Om behandlingen
Ved mistanke om allergi, er det vigtigt at dit hududslæt bliver observeret.
Der skal også tages en blodprøve til undersøgelse af antistof IgE for penicillin. Blodprøven kan tidligst tages 1 måned efter reaktionen. Hvis blodprøven ikke viser tegn på antistoffer, kan der laves en provokationstest.
Ved en provokationstest skal du møde op i Klinik for Lungesygdomme. Her skal du observeres, mens du indtager 3 stigende doser penicillin.
Hvis der ikke opstår symptomer inden for 6 timer, afslutter vi undersøgelsen. Efter 1 måned skal der tages en ny blodprøve.
Hvis de nye blodprøver ikke viser noget, kan du tåle penicillin.
Det kan være nødvendigt, at udskyde undersøgelsen, hvis:
du har en infektion, eller
du inden for den sidste måned har været i antibiotika behandling.
I disse tilfælde, vil vi gerne, at du kontakter os inden undersøgelsen.
Vær opmærksom på
Hvis du er allergisk overfor penicillin som f.eks. Vepicombin eller Primcillin, er du allergisk overfor alle typer af penicillin.
Er du derimod allergisk overfor penicillin som f.eks. Imacillin, Flemoxin, Pondocillin, kan du som regel tåle almindelig penicillin.
Hvis du allergisk overfor penicillin, er det vigtigt at undgå alle former for penicillin resten af livet.
Det bliver noteret i din journal, hvis du allergisk overfor penicillin.
Du skal selv fortælle, at du har penicillinallergi ved enhver kontakt til Sundhedsvæsenet.
Videre forløb
Hvis du ikke er allergisk overfor penicillin, men overfølsom over for bredt virkende penicillinpræparater, vil lægen i Klinik for Lungesygdomme fortælle dig om, hvordan du skal forholde sig til det.
Kontakt
Tlf. 78 41 74 88
Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Klinik for Lungesygdomme og Medicinsk Diagnostik Regionhospitalet Silkeborg Falkevej 1A 8600 Silkeborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/630885
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.