SGLT2-hæmmere er en tablet til voksne med type 2 diabetes, der har brug for ekstra behandling udover kost, motion og anden medicin mod diabetes.
SGLT2-hæmmere tager du med et glas vand om morgenen.
Dosering er individuel fra patient til patient.
Sådan virker medicinen
SGLT2-hæmmere virker ved at blokere sukkeroptagelsen i nyrerne. På den måde tisser man sukker ud og blodsukkeret sænkes.
Vær opmærksom på
Hvis du er gravid eller ammer, bør du undgå tabletterne.
Ved en eventuel planlagt operation skal du holde pause med SGLT2-hæmmere på operationsdagen og genoptage efter operationen.
Hvis du holder pause pga. influenza eller lignende, skal du genoptage når du er rask.
Mange patienter oplever øget vandladning, specielt hvis blodsukkeret ligger højt.
Nogle får bivirkninger i form af svamp på grund af sukkerholdig urin. Kvinder kan få svamp i skridtet og mænd kan få svamp bag forhuden på penis. Det kan være nødvendigt med behandling med midler mod svamp.
Øget hyppighed af blæretændelse.
I sjældne tilfælde, kan der opstå syreforgiftning. Dette opleves som opkastninger, mavesmerter, udtalt tørst og træthed. I så fald, skal du stoppe med SGLT2-hæmmerne og kontakte Klinik for Diabetes, Knogle- og Hormonsygdomme eller vagtlæge.
I sjældne tilfælde kan der opstå rødme, hævelse og smerter i skridtet. I så fald, skal du kontakte Klinik for Diabetes, Knogle- og Hormonsygdomme eller vagtlæge.
Spørgsmål til behandling Telefontid, sygeplejerske:
Mandag, onsdag og fredag fra kl. 8.00-8.30
Tirsdag og torsdag fra kl. 13.00-13.30
Afbud og ændring af tid Telefontid, sekretær:
Hverdage fra kl. 8.00-13.00
Hvis du har akut behov for hjælp udenfor åbningstiden, kan du kontakte Medicinsk Afsnit 1 hos Regionshospitalet Viborg på tlf. 78 44 77 10.
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Medicinsk Diagnostisk Center Regionhospitalet Silkeborg Falkevej 1G 8600 Silkeborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/616437
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.