Fibroskanning er en undersøgelse, som kan måle mængden af arvæv i din lever.
Fold ud
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal faste 4 timer inden undersøgelsen, det vil sige, at du ikke må spise eller drikke.
Når leveren arbejder med at fordøje din mad, bliver den mere stiv, derfor bliver resultatet kun præcist når du er fastende.
Du må gerne ryge.
Fold ud
Om undersøgelsen
En fibroskanning foretages ved hjælp af lydbølger. Lydbølgerne kan ikke høres eller føles og er helt uskadelige, også for gravide.
Med en fibroskanning kan man undersøge leverens stivhedsgrad, og dermed hvor lidt eller meget arvæv (fibrose), der er i leveren.
Undersøgelsen kan for de fleste erstatte en leverbiopsi, hvor der bliver udtaget levervæv med en nål.
Du skal ligge ned på en undersøgelsesbriks under skanningen.
Der bliver lagt et tyndt lag gel på skanningshovedet, som benyttes til at sende lydbølgerne gennem huden til leveren.
Undersøgelsen varer cirka 10 minutter
Fold ud
Efter undersøgelsen
Straks efter at fibroskanningen er færdig, kan du tage hjem.
Du får svar på undersøgelsen ved en efterfølgende tid i klinikken.
Fold ud
Kontakt
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/619574
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.