Når hudens beskyttende lag er påvirket, resulterer det i, at huden bliver tør og svækket. Derfor må der erstatning/hjælp til udefra i form af en fugtighedscreme til huden.

Det yderste lag af huden, også kaldet hudbarrieren, er opbygget af hornceller, som er bundet sammen af fedtstoffer. Disse fedtstoffer binder cellerne sammen ligesom mørtel mellem mursten.

Hvis fedtstofferne eller horncellerne forsvinder eller bliver ødelagt, sker der en øget vandfordampning, og huden udtørrer. Hvis huden er tør, vil der nemmere opstå revner, sår, kløe og eksem samt skadelige stoffer, og bakterier vil også nemmere kunne trænge ind gennem huden.

Hudens barrierefunktion kan påvirkes af:

• Vand
• Vind og vejr
• Kontakt med sæbe, rengøringsmidler, olieprodukter, kemiske stoffer, kosmetiske produkter samt håndtering af fødevarer og planter
• Nogle former for hudsygdomme

Fugtighedscremer har flere funktioner. De skal tilføre huden fedtstoffer og forhindre fordampning fra hudens overflade. Fugtighedscremer er også med til at gøre huden mere blød og smidig. Endvidere kan fugtighedscremer virke kølende, beroligende og kløestillende.

I daglig tale bruges betegnelsen fugtighedscreme ofte om alle produkter, selvom der er stor forskel. Der findes mange fugtighedscremer med forskellige egenskaber og indhold af fedt. Som hovedregel er princippet: ”Jo tørrere hud – jo federe creme”.

Fugtighedscremer inddeles i 4 kategorier:

1. Lotion indeholder ca. 13-15 % fedt og kan pga. det lave fedtindhold ikke anbefales til tør hud.

2. Fugtighedscreme indeholder ca. 20-50 % fedt.

3. Fedtcreme indeholder ca. 50-80 % fedt.

4. Salve og fedtsalve indeholder ca. 100 % fedt.

Hvis du er i tvivl om, hvor fed cremen er, kan du tjekke varedeklarationen. Hvis der står aqua eller vand som det første ord, er størstedelen af cremen baseret på vand og indeholder dermed ikke tilstrækkeligt med fedt, hvis din hud er meget tør.

Spørg evt. hvor højt fedtindholdet er, der hvor du køber cremen,

Det er vigtigt ikke at udsætte huden for allergifremkaldende stoffer for ikke at udvikle allergi. Derfor bør parfumerede cremer eller cremer indeholdende essentielle olier ikke anvendes.

Hvis hudbarrieren ikke er intakt, er der større risiko for indtrængning af skadelige og allergifremkaldende stoffer.

Jo færre indholdsstoffer der er i en creme, jo mindre er risikoen for at den indeholder stoffer, som kan irritere huden eller, som man kan være allergisk overfor.

Særligt allergifremkaldende er parfume og visse konserveringsmidler, som bør undgås, når du vælger creme.

Hvis et produkt er parfumeret, skal det fremgå af indholdsdeklarationen. Er der parfume i, kan det stå nævnt som parfume, aroma eller fragrance.

Der findes cirka 2.500 forskellige duftstoffer og cirka 100 af dem kan give allergi. 26 parfumestoffer er dog så allergifremkaldende, at der er lov om, at de skal deklareres med navn specifikt på indholdsdeklarationen, hvis de indgår i et produkt.

Nogle duftstoffer er naturligt forekommende, mens andre er syntetisk fremstillet.

Naturprodukter kan også indeholde parfumestoffer og/eller planteekstrakter, der kan give allergi. Hvis du er i tvivl, om cremen er parfumeret, kan du dufte til den.

Konserveringsmidler tilsættes cremer for at øge holdbarheden af produktet. Desværre kan nogle konserveringsmidler også være allergifremkaldende

De hyppigst allergifremkaldende konserveringsmidler i cremer nævnes her og bør undgås:

• MCI (Methylchloroisothiazolinone)

• MI (Methylisothiazolinone)

• Formaldehyd

• Formaldehyd frigørende stoffer som: Quarternium- 15, diazolidinyl urea, imidazolidinyl urea, 2-Bromo- 2-nitropropane-1,3-diol (bronopol), DMDM hydantoin.

På www.astma-allergi.dk kan du under fanen Kemilex søge på indholdsstoffer for at se, om de findes i et givent produkt.

Parabener er meget anvendte konserveringsmidler i cremer. Parabener giver sjældent allergi.

Propylparaben og butylparaben frarådes til små børn, idet de er mistænkt for at kunne have hormonforstyrrende effekter.

Methylparaben og Ethylparaben angives af EU at være sikre at anvende.

Individuel oplevelse

Det er individuelt, hvilken fugtighedscreme, den enkelte synes om. Det er vigtigt at finde en fugtighedscreme, som man er glad for at bruge.

Hudens tørhed

Jo mere tør huden er, jo højere fedtprocent er der behov for. De fede cremer er de mest effektive. Hvis der vælges en mindre fed creme, er det vigtigt at smøre sig oftere.

Hvor der skal smøres

Til ansigtet kan der være behov for en mindre fed creme end til resten af kroppen, da den her kan virke for tillukkende. På behårede områder kan der også være behov for en mindre fed creme, da cremen her kan være svær at fordele.

Tidspunkt på dagen

Om dagen kan det være generende at bruge en creme, der fedter. Derfor kan man evt. vælge to forskellige fugtighedscremer til brug i løbet af dagen. En mindre fed creme til brug om dagen samt en creme med højt fedtindhold til aften/nat.

Årstiden 

Om vinteren er luftfugtigheden lavere, og derfor kan der være brug for en federe creme. Kulde og blæst udtørrer huden. Om sommeren vil det ofte føles mere behageligt med en fugtighedscreme med lavere fedtindhold. Ved sol og badning udtørres huden lettere, hvorfor der kan være behov for en federe creme.

Aktivitet

Ved motion/sved kan det føles ubehageligt med en fed creme/ salve, da huden kan virke for tillukket.

Alder

Ældre mennesker har generelt tendens til mere tør hud pga. en lavere produktion af fedt fra talgkirtlerne og har derfor brug for fed fugtighedscreme.

● Brug den mængde fugtighedscreme, som huden kan optage.

● Brug gerne fugtighedscreme flere gange dagligt.

● Hvis cremen er svær at smøre ud, kan den evt. opvarmes i håndfladerne før indsmøring.

● Smør cremen i hårenes retning for at undgå tilstopning af hårsækkene.

● Smør kroppen ind umiddelbart efter bad.

● Ved køb af større mængder fugtighedscreme kan det være en god idé med opbevaring i køleskabet pga. holdbarheden. Til daglig brug kan en mindre mængde creme hældes over i en ren krukke, der så opbevares ved stuetemperatur.

● Hvis cremen er i en krukke, kan den med fordel tages op med noget rent, som fx en ren teske eller lignende, så cremen ikke bliver forurenet af bakterier fra hænderne.

● Ved kløe i huden kan det for nogle virke lindrende at anvende en fugtighedscreme, der har været på køl.