I dit indkaldelsesbrev henviser vi til spørgeskemaet på minesvar.rm.dk.
Du modtager en SMS i forbindelse med, at du logger ind på spørgeskemaet. I SMS'en er der en kode, du skal bruge, når du besvarer spørgeskemaet.
Du får desuden en SMS-påmindelse med henvisning til spørgeskemaet nogle dage før din kontrol i Klinik for Hudsygdomme.
Du skal svare på spørgeskemaet senest dagen inden din aftale.
I spørgeskemaet bliver du blandt andet spurgt til dine symptomer, din trivsel og din hverdag med psoriasis. Du kan også skrive, hvis der er bestemte emner, du vil tale med os om.
Dine svar giver os vigtig viden om dit helbred og din hverdag med psoriasis. Vi bruger svarene som forberedelse til at målrette samtalen efter dine behov.
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1645658
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.