Ved sygdom stiger behovet for insulin og der er øget risiko for syreforgiftning. Syreforgiftning kan opstå, når der opstår et misforhold mellem kroppens insulinbehov og insulintilførsel.
Syreforgiftning kan være en meget farlig tilstand. Det er derfor vigtigt, at du og dine pårørende kender symptomerne på syreforgiftning og ved, hvad I skal gøre.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Vær opmærksom på
Feber
Ved febersygdom stiger insulinbehovet med 20-25% for hver grad temperaturen stiger. Det skyldes, at kroppens følsomhed for insulin nedsættes.
F.eks. svarer temperaturen 38.5 til en grads stigning. Det vil sige, at insulinen skal øges med 20-25%.
Forkølelse og anden infektion
Forkølelse og anden let infektion øger insulinbehovet med ca. 10%.
Symptomer på let syreforgiftning er:
tørst
øget vandladning
træthed
mundtørhed
din ånde kan lugte af acetone.
Symptomer på svær syreforgiftning er:
mavesmerter
kvalme og opkastning
voldsom tørst
meget store vandladninger
meget træt og evt. omtåget
din ånde kan lugte af acetone
blussende ansigtskulør
synsforstyrrelser
bevidstløshed.
Svær syreforgiftning er en alvorlig tilstand, som kræver nøje observation, undersøgelse og lægebehandling.
Det er meget vigtigt, at du tager insulin selvom det er svært at holde maden i dig.
Hvis du ikke kan holde maden i dig på grund af opkast, skal du indlægges.
Sådan gør du
Undersøg urinen eller blodet for syre/ketonstoffer (den er let forhøjet).
Mål blodsukker (den er lidt forhøjet).
Mål temperatur.
Kontakt din diabetesbehandler.
Tag ekstra hurtigvirkende insulin (4-6IE) ud over det sædvanlige.
Drik rigeligt.
Fortsæt med at tage ekstra hurtigvirkende insulin hver 3. time til ketonstofferne er væk. Dit blodsukker vil falde hurtigt, men det er nødvendigt, at blive ved med at tage ekstra insulin til ketonerne er væk. For at kunne fortsætte med at tage insulin, skal du spise eller drikke sødt og stile mod at dit blodsukker er over 10 mmol/l.
Forsøg at spise lidt af din sædvanlige kost, så snart du kan, eller spis lidt frugt.
Mål blodsukker (vil vise høje værdier)
Mål temperatur (kan være forhøjet på grund af sygdommen)
Undersøg urinen eller blodet for syre/ketonstoffer (middel forhøjet)
Ring hurtigst muligt til:
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme (alle hverdage indenfor åbningstid)
Medicinsk Afsnit 1, Regionshospitalet Viborg (efter åbningstid på hverdage og weekender)
Vagtlæge med henblik på indlæggelse eller 112
Kontakt
Tlf. 78 41 72 50
Spørgsmål til behandling Telefontid, sygeplejerske:
Mandag, onsdag og fredag fra kl. 8.00-8.30
Tirsdag og torsdag fra kl. 13.00-13.30
Afbud og ændring af tid Telefontid, sekretær:
Hverdage fra kl. 8.00-13.00
Hvis du har akut behov for hjælp udenfor åbningstiden, kan du kontakte Medicinsk Afsnit 1 hos Regionshospitalet Viborg på tlf. 78 44 77 10.
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Medicinsk Diagnostisk Center Regionhospitalet Silkeborg Falkevej 1G 8600 Silkeborg
Tlf. 78 44 75 10 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00
Hvis du har akut behov for hjælp udenfor åbningstiden, kan du kontakte Medicinsk Afsnit 1 hos Regionshospitalet Viborg på tlf. 78 44 77 10.
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, Viborg Medicinsk Diagnostisk Center Regionshospitalet Viborg Banevejen 7C 8800 Viborg
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, Skive Medicinsk Diagnostisk Center Regionshospitalet Skive Resenvej 25 7800 Skive
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/616482
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.