Tilstanden kan udvikle sig og eventuelt blive værre sig over tid. Det er derfor sjældent før 40-års alderen, at udposningerne opstår. Cirka 50 procent af befolkningen har tilstanden omkring 70-års alderen.
Udposninger på tyktarmen forekommer lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd. De forsvinder ikke igen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Forbered dig til undersøgelsen
Udposningerne påvises ved kikkertundersøgelse af tyktarmen eller ved en røntgenundersøgelse. Formålet med disse undersøgelser er primært at udelukke andre lidelser, som årsag til symptomerne.
Udposninger på tyktarmen udvikler sig ikke til kræft i tyktarmen.
Om undersøgelsen
Hvis udposningerne ikke giver generende symptomer, kræver det ingen behandling.
Hvis der er en tendens til forstoppelse eller vekslende afføring, anbefaler vi følgende:
Regelmæssige måltider.
Fiberrrig kost og eventuelt fibertilskud. Du kan eventuelt forsøge at indtage kosttilskuddet HUSK.
Et fornuftigt dagligt væskeindtag på mindst 2 liter væske.
Eventuelt fast indtagelse af afføringsmiddel for at regulere afføringen.
Ved frisk blødning
Hvis du oplever frisk blødning fra endetarmen, går det oftest i ro i sig selv. Tyktarmen bør undersøges i den rolige fase for at udelukke anden blødningsårsag.
Ved betændelse
Der kan opstå en betændelsesreaktion – oftest på grund af afføring – der sætter sig fast i udposningerne. Symptomerne er vedvarende mavesmerter udviklet over få timer eller dage – oftest i venstre side af maven.
Der kan forekomme:
Feber
Kvalme
Opkast
Problemer med afføringen – går fra forstoppelse til diarré (eventuelt med blod, slim eller pus)
De fleste kan behandles hjemme med antibiotika. Alvorlige tilfælde kan kræve indlæggelse på sygehuset, hvor det er muligt at give antibiotika og væske direkte i blodåren.
Du vil få det bedre i løbet af 2-3 dage.
Ved alvorlige tilfælde, hvor behandling med antibiotika ikke hjælper, kan det være nødvendigt at fjerne det stykke af tarmen med udposninger. Dette kræver en operation.
I sjældne tilfælde kan der opstå en byld i tarmen, der kan føre til betændelse i bughinden.
Ved gentagne betændelsestilfælde kan der udvikles en forsnævring af tyktarmen, hvilket kan øge risikoen for tarmslyng.
Mere information
Tarmvæggen bliver mere slap med alderen.
Årsagen til udvikling af udposninger på tyktarmen er ukendt, men formodes at hænge sammen med, at der med alderen ses en øget tendens til forstoppelse. En tendens, der opstår på grund af nedsat fiberindtag i kosten samt reduceret væskeindtagelse og/eller nedsat fysisk aktivitet.
Det antages, men er ikke bevist, at forstoppelse giver anledning til forhøjet tryk i tarmen og dermed udposninger.
Flere forhold kan gøre, at man er mere udsat for denne tilstand:
Forstoppelse
Fiberfattig kost
Alder
Mennesker med irritabel tyktarm har større risiko for at udvikle udposninger
Mange mennesker med udposninger på tyktarmen har tendens til forstoppelse og/eller vekslende afføring, der skifter mellem løs og hård afføring.
Nogen kan have trykkende/kolikagtige smerter – især i venstre side af maven. Dette kan skyldes bevægeforstyrrelser i tarmens muskulatur eller en øget mængde luft i tarmen.
Kontakt
Tlf. 78 41 72 24
Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Kontakt til sygeplejerske Tlf. 78 41 72 24
Telefontid mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 7.30-8.30.
Klinik for Mave- og Infektionssygdomme Regionshospitalet Silkeborg Indgang A, A10 Falkevej 1 8600 Silkeborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/637475
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.