Første undersøgelse er i Klinik for Lungesygdomme hos Regionshospitalet Skive.
Før undersøgelsen sørger din egen læge eller Klinik for Lungesygdomme for, at du får taget relevante blodprøver, og at der er svar inden din undersøgelse.
Din egen læge må gerne udføre en lungefunktionsundersøgelse på dig. Hvis den er normal, kan det være vi vælger at snakke med dig via telefon i stedet for, at du møder op i klinikken.
Vi udfører en lungefunktionsundersøgelse på dig. Herefter har du en samtale med sygeplejerske eller læge (eventuelt via telefon).
Vi informerer dig om den videre plan for din udredning og fortæller, hvis du skal holde pause med noget af din faste medicin frem til de næste undersøgelser.
De næste undersøgelser foregår i Klinik for Lungesygdomme på Regionshospitalet Viborg.
Du bliver indkaldt til test med henblik på at finde ud af, om du har allergi overfor den mistænkte medicin.
Du skal forvente ventetid på indkaldelsen på cirka 1-3 måneder.
Du må være opmærksom på:
Om du skal holde pause med noget bestemt medicin.
Du skal være rask på testdagen.
Du må ikke være i gang med anden antibiotika.
Lægen vælger, hvilken test du skal igennem. Lægen vælger også mellem en kort eller lang test.
Du bliver testet med det stof, du potentielt har reageret på.
Testen foregår på følgende måde og altid på Klinik for Lungesygdomme i Viborg.
Kort test
Du får en enkelt dosis af medicinen og er under observation i 2-3 timer. Hvis der ingen reaktion kommer, bliver du sendt hjem med en hjemmetest.
Lang test
En lang test består ofte af to forskellige test – en hudtest og en test med indtag af stigende doser medicin. Testene foretages over 2 adskilte dage.
Hudtest
Ved hudtest får du små medicindoser lagt lige under huden og er under observation i 2-3 timer. Hvis der ingen reaktion kommer, bliver du sendt hjem, hvorefter vi kontakter dig efter cirka 12 dage for at høre, om der har været en reaktion efterfølgende.
Test med indtag af stigende doser
Du får stigende doser medicin og er under observation i 5-6 timer. Hvis der ingen reaktion kommer, bliver du sendt hjem med en hjemmetest.
Hjemmetest
En Hjemmetest er, hvor du tager en kur i 3-7 dage. Hvis der ingen reaktion kommer derhjemme, kan du tåle stoffet.
Da der er lang ventetid, er det vigtigt, at du husker at møde op til de aftalte tider eller melder fra i god tid, hvis tiden ikke passer dig.
Ved udeblivelse eller ved afbud over 2 omgange, bliver du afsluttet, men kan altid henvises igen via din egen læge. Er afbud/udeblivelse på grund af for eksempel sygdom, finder vi naturligvis en ny tid.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Klinik for Lungesygdomme Medicinsk Diagnostisk Center Regionshospitalet Skive Resenvej 25A, etage 1 7800 Skive
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1037385
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.