Undersøgelse af forhøjet mængde af binyrebarkhormon
Gå direkte til:
Binyrerne er kirtler, som producerer forskellige hormoner. De producerer blandt andet binyrebarkhormon (kortisol), der påvirker blodtryk, blodsukker, kropssammensætning og knogler.
Den mest præcise måde til at vurdere, om binyrerne producerer for meget af binyrebarkhormonet kortisol, er ved at indgive hormonet i tabletform (dexamethason). Det gør, at binyrernes produktion af binyrebarkhormon undertrykkes.
Undersøgelsen foregår ved en blodprøve, hvor vi måler, om det naturligt forekommende binyrebarkhormon (kortisol) undertrykkes, når du bliver behandlet med det kunstige binyrebarkhormon (dexamethason) i tabletform.
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal fortælle os, hvis du er gravid, da undersøgelsen ikke må udføres hos gravide.
Du er i behandling med binyrebarkhormon (Prednisolon, Hydrokortison) eller for nyligt har modtaget indsprøjtning med binyrebarkhormon i led eller muskler.
Du er i behandling med inhalationsmedicin, der indeholder binyrebarkhormon, fx astma eller KOL-medicin.
Du er syg med feber eller er nyopereret indenfor den sidste uge.
Om undersøgelsen
Du skal have binyrebarkhormon i tabletform og have taget en blodprøve
Du modtager tablet Dexamethason med posten, hvis du ikke fik dem med hjem fra klinikken.
Det er vigtigt at blodprøven tages i tidsrummet mellem kl. 8.00-9.00.
Hvis du har akut behov for hjælp udenfor åbningstiden, kan du kontakte Medicinsk Afsnit 1 hos Regionshospitalet Viborg på tlf. 78 44 77 10.
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, Viborg Medicinsk Diagnostisk Center Regionshospitalet Viborg Banevejen 7C 8800 Viborg
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, Skive Medicinsk Diagnostisk Center Regionshospitalet Skive Resenvej 25 7800 Skive
Tlf. 78 41 72 50
Spørgsmål til behandling Telefontid, sygeplejerske:
Hverdage fra kl. 11.00-12.00
Afbud og ændring af tid Telefontid, sekretær:
Hverdage fra kl. 8.00-13.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: hemidt.dk/1514502
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.