Undersøgelse af tyndtarmen kaldes også en Kapselendoskopi. Det er en undersøgelse, hvor et lille kamera fotograferer din tyndtarm.
Forbered dig til undersøgelsen
Hvis du er i du jernbehandling, skal du stoppe med denne
senest 1 uge før undersøgelsen
Gå på apoteket i god tid og køb en lille pakke afføringstabletter Perilax (kan også hedde Toilax eller Dulcolax).
For at sikre så gode billeder af din tarm som muligt, skal du udrenses dagen før undersøgelsen:
Kl. 09.00 tager du 2 tabletter Perilax.
Kl. 18.00 tager du 2 tabletter Perilax.
Du må ikke indtage fast føde efter kl. 18.00, men drik rigeligt med tynde, klare væsker i form af suppe uden fyld, bouillon, æblejuice, vand, kaffe og te.
Undgå mælkeprodukter, væsker med rød farve samt alkohol af enhver art.
Du må gerne indtage eventuel aftenmedicin.
Fra kl. 22.00 må du kun drikke vand.
Hvis du er gravid eller har pacemaker, skal du kontakte os før undersøgelsen.
På undersøgelsesdagen
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående kostvejledning. Din undersøgelse kan blive aflyst, hvis du ikke overholder den.
Du må drikke vand indtil 2 timer før dit mødetidspunkt, herefter skal du faste.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt, vil vi anbefale, at du ikke ryger, bruger e-cigaretter, skrå eller snus eller tygger tyggegummi.
Du må ikke smøre dig med creme på kroppen
Du skal have todelt, løst tøj på og gerne en bomuldsundertrøje/t-shirt inderst
Om undersøgelsen
Du får monteret udstyr til undersøgelsen. Det vil sige, at du får et bælte om livet eller får påsat nogle elektroder på kroppen med klistermærker.
Elektroderne eller bæltet opfanger signalet fra et lille kapselkamera, som du efterfølgende skal sluge med lidt vand.
Herefter må du tage hjem.
Kapslen passerer ned gennem tarmsystemet og forsvinder ud med afføringen.
Efter undersøgelsen
Du må intet spise eller drikke de 2 første timer efter, at du har slugt kapslen.
Derefter må du drikke rigeligt med vand.
Efter 4 timer må du indtage et let måltid, så som franskbrød, sandwich eller flydende kost.
Efter 6 timer må du spise som vanligt.
Undersøgelsen er slut 10 timer efter, at du har slugt kapslen, eller når billedoptageren ophører med at blinke blå.
Herefter må du tage bæltet/elektroderne af.
Hvis du har en forsnævring i tarmen, kan der i sjældne tilfælde være risiko for, at kapslen sætter sig fast.
I sådanne tilfælde kan en operation blive nødvendig.
Hvis du får mavesmerter i løbet af undersøgelsen eller dagene derefter, skal du kontakte os.
Udstyret afleveres næste dags morgen i Klinik for Mave-Tarmsygdomme eller på Medicinsk Afsnit 1 om aftenen på undersøgelsesdagen.
Svar på undersøgelsen kan først forventes efter 2-3 uger. Du vil blive indkaldt til en samtale herom.
Når du kommer hjem
Hvis du oplever voldsomme smerter, opkastninger eller lignende, er det vigtigt, at du kontakter klinikken telefonisk på tlf. 78 44 73 13 inden kl. 14.00.
Efter kl. 14.00 skal du kontakte Medicinsk Afsnit 1 på tlf. 78 44 77 10.
Kontakt
Tlf. 78 44 73 13
Telefontid alle hverdage:
Sekretær fra kl. 08.00-13.00
Sygeplejerske fra kl. 07.30-08.30 og kl. 12.30-13.30
Klinik for Mave-Tarmsygdomme Regionshospitalet Viborg Banevejen 7C, Indgang C Blå trappe/elevator, etage 11 8800 Viborg
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.