Du og din familie har nu fået kontakt med Klinik for Lindrende Behandling (KLB) på Hospitalsenhed Midt.
KLB tilbyder lindrende omsorg og behandling til patienter med livstruende sygdom.
Det kan f.eks. være i forhold til:
Smerter
Kvalme
Vejrtrækningsbesvær
Appetitløshed
Psykologiske og familiære forhold
Åndelige og sociale forhold
Målet med den lindrende indsats er, at du og din familie får den bedst mulige livskvalitet gennem hele forløbet.
Klinik for Lindrende Behandling har et tværfagligt team, der består af:
Læge
Sygeplejersker
Fysioterapeut
Lægesekretær
Socialrådgiver
Præst
Efter vores første møde, kan du fremover få kontakt med os:
I den afdeling, hvor du er indlagt
Telefonisk
Ambulant (dvs. uden indlæggelse)
Vi kan også besøge dig i dit hjem
KLB arbejder tæt sammen med din egen læge, din eventuelle stamafdeling på hospitalet og hjemmeplejen.
Vær opmærksom på
Selvom du er kommet i kontakt med KLB, skal du fortsat selv bestille medicin via din egen læge som hidtil.
Mere information
Du kan finde juridisk information på hospitalets hjemmeside: "Dine rettigheder som patient". Her finder du en række informationer om dine rettigheder som patient på Hospitalsenhed Midt.
Kontakt
Har du behov for kontakt ud over den daglige telefontid, er der mulighed for at rette henvendelse til hjemmeplejen, egen læge eller den hospitalsafdeling, hvor du evt. har åben indlæggelse.
Tlf. 78 41 65 50
Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Ved problemer uden for vores telefontid, kan I kontakte hjemmeplejen, stamafdeling på hospitalet eller Lægevagten.
Gå direkte til:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.