Døgnregistrering af hjerterytmen (Holtermonitorering)
Gå direkte til:
Døgnregistrering af hjerterytmen (Holtermonitorering)
Om undersøgelsen
Du har ved dit besøg i Neurologisk Akutklinik fået påsat et holterapparat, som skal optage din hjerterytme i to døgn.
Du skal flere gange dagligt kontrollere, at ledningerne sidder fat på elektroderne.
Klister-elektroderne skal forblive i god kontakt med huden i hele undersøgelsestiden for at få så god en undersøgelse som muligt.
Hvis du oplever symptomer, fx svimmelhed eller hjertebanken, er det vigtigt, at du trykker på den synlige knap på apparatet og noterer symptomerne i skemaet, som du har fået udleveret.
Hvis du ingen symptomer har, sætter du blot et minus (%) i skemaet.
Det er vigtigt, at du beholder apparatet på hele tiden og udfolder dig, som du plejer.
Hvis du ønsker at tage et bad, skal du tage apparatet af. Det tåler ikke vand.
Husk at notere tidspunkt for badet på skemaet.
Efter badet sætter du elektroderne på igen, som vist på billedet nedenfor.
Du kan kontakte os på tlf. 7844 6022 på hverdage mellem kl. 8.00-15.00.
Efter undersøgelsen
Det er vigtigt, at apparat og skema returneres til klinikken, når de to dage er gået. Du kan enten aflevere apparatet i Neurologisk Akutklinik eller sende det med posten.
Ved postforsendelse skal apparatet lægges i boblekuverten, du har fået udleveret. Boblekuverten lægges i den store A4-kuvert sammen med det udfyldte skema.
Du skal ikke putte frimærker på, da kuverten er frankeret.
Videre forløb
Når du har returneret udstyret og skemaet, sender vi det til en hjertelæge. Hjertelægen vurderer optagelsen af dit hjerte.
Du får skriftligt svar på undersøgelsen 1-3 uger efter aflevering af apparatet.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Tlf. 78 44 60 22 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-16.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/664509
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.