Først vaskes huden omkring de 2 lændehvirvler af med farvet sprit. Det kan smitte af på dit tøj.
En lumbalpunktur udføres i lokalbedøvelse, mens du ligger eller sidder på et leje med ryggen i en foroverbøjet stilling.
Der føres en tynd nål ind mellem lændehvirvlerne, så den ønskede mængde af væske kan tages ud. Derefter fjernes nålen, og du får et plaster på.
Undersøgelsen kan give lidt ubehag i forbindelse med indføring af nålen.
Inden du forlader afsnittet/klinikken, får du besked om de første prøvesvar, så vi kan afgøre, om der er behov for flere undersøgelser af din rygmarvsvæske.
Selve lumbalpunkturen varer cirka 30 minutter.
Du får de første prøvesvar inden for 1 time. Du bliver tilbudt noget at drikke, mens du venter.