Alle tynde væsker som vand, juice, kaffe, suppe og sovs skal fortykkes til moderat fortykket konsistens med et fortykningsmiddel. Det vil sige, at både kolde og varme væsker skal fortykkes.
Væske i moderat fortykket konsistens svarer til sirup eller tyk smoothie. Væsken er vanskelig at drikke med et sugerør, men kan godt drikkes af glas.
Fortykningsmiddel kan købes på apoteket.
Vær opmærksom på, at kulsyreholdige drikke og mælkeprodukter kan være svære at fortykke.
Spiser du for eksempel grød med mælk, skal du røre det sammen. Du skal sikre dig, at grødkonsistensen svarer til moderat fortykket konsistens.