Når du udskrives fra et neurologisk akutafsnit efter blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi), kan du blive tilknyttet Apopleksiteamet hos Regionshospitalet Viborg.
Teamet består af en ergoterapeut og fysioterapeut. Ved behov kan sygeplejerske eller logopæd inddrages.
Formålet er at følge op på, hvordan du klarer din hverdag efter blodprop eller blødning.
Du bliver kontaktet på telefon inden for de første 7 dage efter udskrivelsen.
I samråd med dig og dine pårørende kan vi:
Afklare behov for genoptræning og sætte tiltag i gang
Vurdere behov for hjælpemidler, hjemmesygepleje og hjemmehjælp
Hjælpe dig med at skabe overblik over dit indlæggelsesforløb
Følge op på den videre plan angående din medicin, dit blodtryk, dit kolesteroltal og øvrige relevante emner
Tale om forebyggelse af ny blodprop eller blødning
Sikre en god overgang, hvis du skal videre i et forløb i din hjemkommune
Din egen læge får besked om din kontakt med Apopleksiteamet, når du afsluttes.
Du må gerne deltage i telefonsamtale og eventuel opfølgning.
Du spiller en vigtig rolle i den første tid hjemme.
Du kan bidrage med vigtig viden om, hvordan det går med personen efter udskrivelsen.
Kontakt os, hvis du har brug for råd eller har spørgsmål til forløbet.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Apopleksiteamet på tlf. 78 44 60 40 på hverdage fra kl. 08.00-15.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1285848
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.