Undersøgelse af nerver med ultralyd og nerveledningsundersøgelse
Gå direkte til:
Undersøgelse af nerver med ultralyd og nerveledningsundersøgelse
Formål
Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om der er påvirkning af en eller flere nerver.
Undersøgelsen består af 2 dele hhv.:
Nerveledningsundersøgelse
Ultralydsundersøgelse
På undersøgelsesdagen
Du skal undgå at bruge creme på kroppen på undersøgelsesdagen, da det kan forringe resultatet af undersøgelsen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen varer 90 - 150 minutter
Nerveledningsundersøgelsen
Vi sætter små elektroder på din hånd. Vi måler om din nerve er påvirket ved at give dig små strømstød ved dit håndled og din albue.
Ultralydsundersøgelsen
Når vi laver en ultralydsundersøgelse, starter vi med at smøre gel (creme) på huden i det område, hvor der mistænkes nervepåvirkning. Derefter holder vi ultralydsproben mod huden og bevæger den langsomt rundt, imens vi følger skanningsbilledet på en skærm.
Du kan opleve let ubehag ved nerveledningsundersøgelsen pga. strømstød.
Videre forløb
Svar inden for 8-14 dage
De fleste svar sendes inden for 8-14 dage til den læge/afdeling, som har henvist dig til undersøgelsen. For enkelte undersøgelser kan svartiden være op til en måned.
Kontakt
Tlf. 78 44 60 60 Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1436695
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.