Alle oppegående patienter opfordres til at spise i vores dagligstue. Her vil der også være drikkevarer.
Hovedmåltiderne bliver serveret af personalet.
Drikkevarer og mellemmåltider er du velkommen til selv at tage dig af.
Telefon og internet
Du må gerne bruge mobiltelefon, computer eller tablet i Neurologisk Afsnit.
Vi forventer, at du bruger dine enheder hensynsfuldt, så lyde og samtaler ikke generer de øvrige patienter og/eller personalet.
Din mobiltelefon skal være på lydløs:
Under stuegang
Mellem kl. 12.30-14.00
Efter kl. 22.00
Hygiejne
Du er mere modtagelig overfor infektioner end normalt, når du er patient på et hospital.
Vi anbefaler, at du bruger håndsprit eller spritservietter, når du har hostet, nyst, pudset næse eller været på toilettet, og før du spiser.
Der er håndsprit rundt omkring i afsnittet på alle sengestuer og ved indgangen til spisestuen.
Pårørende
Dine pårørende er meget velkomne til at besøge dig, mens du er indlagt.
Der er ingen faste besøgstider, men af hensyn til dig og dine medpatienter, ønsker vi ro på sengestuerne mellem kl. 12.30-14.00 samt efter kl. 21.00.
Hvis du ønsker det, er dine pårørende velkomne til at deltage i de aktiviteter, som du skal til, fx undersøgelser eller træning.
Det kan også være vigtigt for et godt forløb, at pårørende kan bidrage med informationer om tidligere funktionsniveau, boligforhold, interesser og lignende.
Hvis du ønsker det, er dine pårørende velkomne til at deltage ved stuegang.
Hvis du og dine pårørende har brug for en længere samtale med lægen, anbefaler vi, at I bestiller en tid til lægesamtale.
Vær opmærksom på
Regionshospitalet Viborg er røgfrit – både indendørs og udendørs. Patienter og pårørende må dog ryge i de udendørs rygeskure.
Personalet har ikke mulighed for at hjælpe dig ud at ryge, men vi har mulighed for at tilbyde dig nikotinsubstitutter såsom nikotinplaster og lignende, hvis rygetrangen er for stor.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.