Kompressionen kan være med til, at leddet/benet hæver mindre, og kulden lindrer smerten.
Bandagen består af 2 dele:
Gelpude til at ligge i køleskab/fryser
Trykmanchet
Du skal bruge bandagen i det omfang, du synes, at den hjælper.
Vær opmærksom på
Så længe knæet fortsat er bedøvet, må du kun benytte manchetten med gelpuden og ikke anlægge kompression med pumpen.
Sådan gør du
Du må lægge ny kølepude på 1 gang i timen. Gør følgende:
Fastgør den afkølede gelpude til manchetten med velcro. Der er ingen op/ned på manchetten.
Sæt det derefter på leddet/benet og fastgør det med de to velcrobånd med gelpuden inderst.
Hvis du ønsker mere tryk på manchetten:
Sæt knappen på "ON" og pump manchetten til det ønskede tryk. Det skal give kompression, men ikke sidde for hårdt. Du skal kunne lægge en finger under manchetten. Hvis du har svært ved at mærke trykket, skal du ikke bruge kompression.
Drej derefter knappen til "OFF".
Slangen kan nu tages af, hvis du synes det er rarest.
For at reducere komprimeringen:
Drej knappen til "ON".
Løsgør slangen eller tryk på knappen på manchetpumpen.
Gelpuden holder sig kold i cirka 1 time og køles igen i køleskab, hvis det er nødvendigt. Puden kan også sættes i fryseren i 30-60 minutter, inden du skal bruge den.
Gelpude og trykmanchet kan maskinvaskes ved 60 grader. Trykslangen skal afmonteres og knappen sættes på "OFF" inden vask.
Kontakt
Har du spørgsmål til brug af isbandagen, kan du kontakte den koordinerende sygeplejerske på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på tlf. 78 44 66 08 fra kl. 7.00-16.00.
Gå direkte til:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.