Når du skal bedøves i forbindelse med en operation eller undersøgelse, er der særlige regler, hvis du har diabetes. Husk derfor at fortælle personalet, hvis du har diabetes.
Sådan forbereder du dig
Tag din egen insulin og/eller tabletter med.
Du må ikke spise de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, te og kaffe uden mælk, indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Du skal drikke 2 glas vand 2 timer før dit mødetidspunkt. Vandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter undersøgelsen/operationen.
De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage.
Hvis du får tabletter for din diabetes
Spis et måltid cirka 6 timer før dit mødetidspunkt
Du skal ikke tage din tablet mod diabetes om morgenen
Hvis du får insulin for din diabetes
Spis et måltid cirka 6 timer før dit mødetidspunkt
Mål dit blodsukker, når du står op
Hvis dit blodsukker er under 5, skal du drikke et glas sød saft
Hvis dit blodsukker er over 5, skal du ikke gøre noget
Du skal ikke tage din morgeninsulin
Hvis du både får insulin og tabletter for din diabetes
Spis et måltid cirka 6 timer før dit mødetidspunkt
Mål dit blodsukker, når du står op
Hvis dit blodsukker er under 5, skal du drikke et glas sød saft
Hvis dit blodsukker er over 5, skal du ikke gøre noget
Du skal ikke tage din tablet mod diabetes om morgenen
Du skal ikke tage din morgeninsulin
Videre forløb
Hvis du får tabletter for din diabetes, skal du genoptage behandlingen i forbindelse med måltidet efter undersøgelsen/operationen.
Hvis du får insulin mod din diabetes, skal du genoptage behandlingen, før du tager hjem.
Husk at medbringe din egen insulin og/eller tabletter mod diabetes.
Kontakt
Tlf. 78 44 52 00
Kontakt Bedøvelsesklinikken på hverdage fra kl. 8.45-14.15, hvis du har spørgsmål til din bedøvelse.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.