Du har fået anlagt en bandage for at holde knæet i ro i en periode.
Bandagen kan indstilles på forskellige måder. Din bandage er enten indstillet til, at:
Knæet er låst.
Knæet kun kan bøje og strække lidt
At der er er fri bevægelighed.
Der er visse forholdsregler, du skal overholde. Vi aftaler med dig om:
Knæbandagen må tages af under badning.
Knæbandagen må tages af om natten.
Knæbandagen skal blive på hele tiden, men åbnes 1 gang dagligt, så benet kan kigges efter for tryk, mærker, vaskes og smøres.
Du må støtte på benet.
Du ikke må støtte på benet.
Når du sidder ned, er det en god idé at lægge benet op på en skammel eller lignende for at undgå hævelse.
Hvis du, efter aftale med os, må tage bandagen af, skal du gøre det på denne måde:
Tag bandagen af ved at løsne spænderne, der er placeret foran
Lad være med at skille skinnen og polstringen ad
Når du skal have bandagen på igen, gør du følgende:
Når du skal tage bandagen på igen, skal hængslerne være ud for knæets midte
Spænd de 2 bånd tættest på knæet først og derefter de andre
Vær opmærksom på, at velcrobåndene er stramme hele vejen rundt
Hvis du må tage bandagen af under bad, kan du med fordel sidde på en stol med benet hvilende på en skammel eller lignende, mens du bader.
Hvis du ikke må tage bandagen af, skal du trække en stor plastikpose over over benet/bandagen, når du går i bad. Bandagen må ikke blive våd.
Du kan eventuelt bruge en affaldssæk.
Bandagen må ikke trykke eller genere dig. Hvis du får problemer med bandagen, skal du kontakte Ortopædkirurgisk Klinik på tlf. 78 44 65 30 eller Ortopædkirurgisk Afsnit på tlf. 78 44 67 72.
Øvelser
Det er vigtigt, at du vedligeholder bevægeligheden i de muskler og led, der ikke er i bandage. Vi anbefaler følgende øvelser:
Læg dig på ryggen og stræk knæet. Hold dén spænding, der kommer i lårmusklen i 10 sekunder. Slap af.
Læg dig på ryggen og løft benet op samtidig med, at lårmusklen spændes. Hold stillingen kortvarigt og sænk langsomt.
Stil dig op og løft benet ud til siden, mens du spænder lårmusklen. Bevæg i fodled og hofteled i den udstrækning, som bandagen tillader det.
Mere information
Hvis du har fået udleveret krykker på et af hospitalerne i Viborg, Silkeborg eller Skive, skal du returnere dem til dit nærmeste hospital, når du er færdig med at bruge dem. Der er andre patienter, der skal bruge krykkerne efter dig.
Krykkerne afleveres hos Hjælpemiddeldepotet følgende steder:
Regionshospitalet Viborg, Heibergs Alle 5, 8800 Viborg, indgang A
Regionshospitalet Silkeborg, Falkevej 1, 8600 Silkeborg, indgang A
Hvis der opstår problemer de første 24 timer efter din udskrivelse, er du velkommen til at ringe til Ortopædkirurgisk Afsnit på tlf. 78 44 67 72. Herefter skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1255882
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.