Hvis knuderne ikke befinder sig i hulfodssenen, men der foreligger forandringer i selve huden, fx indtrækninger, modermærker eller sår, skal du undersøges af din egen læge eller en hudlæge.

Fjernelse af knuderne med operation i foden giver smertevoldende ar, der kan være værre end knudedannelsen. Samtidig har man stadig risiko for nye knudedannelser, da hele senevævet på grund af vævssammensætningen kan blive sygt.

Værst er det dog, at hulfodssenen kan springe helt. Det medfører, at den længdegående fodbue falder sammen og man bliver platfodet. Hvis det sker, er man kommet fra asken i ilden.

Nogle ortopædkirurgiske afdelinger tilbyder nålefasciotomi med rimelig succes. Under lokalbedøvelse "punkteres" knuderne med en slank nål, der ikke efterlader ar og derfor ikke påvirker den stærke, men for arvæv følsomme, hud i fodsålen.

Os bekendt foreligger der ikke regelrette undersøgelser, der kan dokumentere effekten. Derfor er behandlingen af knudedannelse i hulfodssenen konservativ.

Den bedste behandling er at aflaste foden bedst muligt. Det vil sige at sørge for fodtøj med stødabsorberende såler (helst med en udtagelig indersål), der så kan erstattes med en afstøbningssål, hvor der tages højde for knudernes placering, og på denne måde beskytter mod tryk og smerter.

Du kan få sålen hos de fleste bandagister, fysioterapeuter med praksis og i nogle sportsbutikker, hvor de laver specialsåler til løbere og skistøvler m.fl.

Sygdommen er ikke tilskudsberettiget i henhold til Serviceloven, så du skal selv betale.

Heldigvis tyder det på, at knudedannelsen i hulfodssenen er varierende over tid, og derfor kan falde til ro med tiden og give færre gener.

Knudedannelse i hulfodssenen er kendt under flere navne.

1. Fasciitis Nodularis
2. Morbus Ledderhose
3. Ledderhoses disease
4. Plantar Fibromatosis
5. Plantar Dupuytrens kontraktur

Der er sikkert flere og det forvirrer selvfølgelig, når man søger information, men alle synonymer dækker altså bredt samme tilstand.