Det er vigtigt, at du ligger helt stille, mens halskraven skiftes. Hoved og nakke skal holdes lige og i ro, så nakken belastes mindst muligt.
1. En hjælper løsner halskraven i den ene side ved at trykke den øverste og nederste knap på sideskiven ind.

2. Din hjælper holder fast på forstykket, mens du forsigtigt ruller om på den side, hvor halskraven er løsnet.
3. Mens du ligger på siden, fjerner hjælperen bagstykket.

4. Hjælperen fjerner derefter også forstykket, og sætter forstykket på den blå og gule halskrave på plads.

5. Mens du ligger på siden, placerer hjælperen bagstykket bag nakken.

6. Rul tilbage på ryggen, mens hjælperen fortsat holder forstykket på plads.
7. Hjælperen trækker bagstykket på plads og fastgør velcrobåndet.

Den bagerste del skal sidde uden på den forreste del. Langt hår skal ligge uden på halskraven. Vær opmærksom på, at midten af halskraven, hagen og brystbenet ligger på linje.
Når halskraven skiftes er det en god anledning til at vaske halsen og kontrollere huden.